Banenaturens hemmelige verden
Opdag banenaturens hemmelige verden
Langs den danske jernbane gemmer sig en hemmelig verden af sjældne plante og -dyrearter, som stortrives langs spor og sveller. Banenaturen er guf for de sjældne arter, som man ikke finder andre steder i Danmark.
Jernbanen spiller en vigtig rolle i spredningen og udviklingen af biodiversitet i Danmark. Banen snor sig gennem hele landet som en grøn korridor, hvor dyr og planter kan spredes. Derfor arbejder Banedanmark for at skabe de bedst mulige betingelser for dyre- og plantelivet langs jernbanen.
Kapløb blandt arterne. Når Banedanmark opgraderer og fremtidssikrer jernbanen, sørger vi samtidig for at passe på naturen langs banen. Jernbaneterrænernes skov, krat og grusarealer er guf for sjældne plante- og dyrearter. Særligt de nedlagte baneterræner har et helt unikt klima, som man ikke ser mange andre steder i Danmark. Se med og find ud af, hvordan de lysåbne områder langs banen er med til skabe naturlig variation og øget biodiversitet.
Menneskeskabt natur. Et ruderat er et naturområde, som er opstået på baggrund af menneskelig indblanding. Det er med andre ord menneskeskabt natur. Et eksempel på dette er nedlagte baneterræner, sporarealer og stationsområder med en tør og næringsfattig jordbund og sparsom bevoksning, som af samme grund er enestående levesteder for især varmeelskende planter og smådyr. Se med og lær mere om, hvordan ruderater er med til at øge biodiversiteten i den danske natur.
Den grønne bane på tværs af Danmark. Den danske jernbane strækker sig gennem hele landet som en grøn korridor, hvor mange arter kan spredes og trives. Det er denne sammenhængende natur, som er med til at skabe høj biodiversitet langs hele banen. Se med og lær mere om den grønne korridor på tværs af Danmark.
Vilde naturoplevelser langs banen
Områderne langs med banen er gud for sjældne plante- og dyrearter Ru Bittermælk, Seglgræshoppen, Humlebillen, Dværgblåfuglen, Biulv og Salomons Lysestage.
Oplev banenaturen5. klasse hjælper Banedanmark med at sprede banenatur
På Naturmødet i Hirtshals kan lokale skolebørn bygge insekthoteller ud af den unikke natur langs jernbanen.
Banedanmark vinker farvel til fossil opvarmning
Banedanmark har siden 2017 arbejdet målrettet på at komme af med de gamle olie- og gasfyr.
Fyn sikrer strøm til fremtidens grønne bane
Banedanmark har taget en ny fordelingsstation i Marslev på Fyn i brug. Den skal i fremtiden levere strøm til klimavenlige eltog.
Banedanmark river bro ned i Regstrup som forberedelse til eltog
Elektrificeringen af strækningen Holbæk-Kalundborg er nået så langt, at den gamle bro på Hovedgaden i Regstrup rives ned.