Persondatapolitik

I Banedanmarks persondatapolitik får du nærmere information om, hvordan vi behandler de personoplysninger, vi har om dig, og på hvilket grundlag dette sker. I persondatapolitikken gives der desuden information om, hvilke rettigheder du som registreret har i forhold til behandlingen af dine personoplysninger.

Banedanmark er en statslig styrelse under Transportministeriet. Banedanmark er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har om dig. Vores kontaktoplysninger er følgende:

Banedanmark
Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 Kbh V
CVR-nr.: 18632276
Telefon: 82340000
Mail: banedanmark@bane.dk

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Banedanmark. Du er også velkommen til at kontakte Banedanmarks databeskyttelsesrådgiver via:

  • E-mail: dpo@trm.dk
  • Ved brev: Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K, att.: DPO
  • Ved Digital Post: Vælg modtager; "Transportministeriet" og skriv "Att.: DPO” i emnefeltet.”

Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger

Banedanmark behandler dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt som følge af vores arbejdsopgaver som offentlig myndighed. Det kan f.eks. være ved høringer, borgerkontakt i forbindelse med sporarbejde eller ved tv-overvågning af Banedanmarks arealer og jernbaneoverkørsler.

Banedanmark behandler også dine personoplysninger i forbindelse med almindelig sagsbehandling, hvis du henvender dig til os. Det kan f.eks. være ved besvarelse af henvendelser, behandling af aktindsigtsanmodninger, behandling af klager m.v. 

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Banedanmark. Du er også velkommen til at kontakte Banedanmarks databeskyttelsesrådgiver via:

Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger er følgende:
- Behandlingen af dine personoplysninger sker i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c eller e.
- Følsomme personoplysninger behandles i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f.
- Oplysninger om strafbare forhold behandles i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.
- Behandlingen af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation, jf. databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. 
- Oplysninger journaliseres, jf. offentlighedslovens § 15, stk. 1.

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Banedanmark behandler de personoplysninger, som er nødvendige, for at kunne varetage vores myndighedsopgaver. De oplysninger vi behandler, vil ofte være kontaktoplysninger (navn, adresse og andre kontaktoplysninger) og evt. CPR-nummer, hvor det er relevant. Der behandles i nogle tilfælde følsomme personoplysninger som f.eks. helbredsoplysninger, hvis der er relevant for opgaven. Banedanmark behandler i sjældne tilfælde oplysninger om strafbare forhold.

Hvis du færdes ved Banedanmarks lokationer, bygninger eller jernbaneoverkørsler behandler Banedanmark billedmateriale i forbindelse med tv-overvågning. For mere information om Banedanmarks tv-overvågning, henviser vi til et afsnit nedenfor.

Er der andre modtagere af dine personoplysninger?

Alt efter opgavens karakter, vil Banedanmark i nogle tilfælde videregive eller overlade dine personoplysninger til Transportministeriets departement og/eller øvrige styrelser og selskaber under Transportministeriet. Dette sker fx hvis Banedanmark anmoder om yderligere oplysninger på baggrund af en modtaget henvendelse, eller hvis der videregives oplysninger til Trafikstyrelsen, som er Banedanmarks sikkerhedsmyndighed.

Banedanmark videregiver dine personoplysninger til Politiet eller Havarikommissionen, hvis der er behov for det i forbindelse med efterforskningen af jernbaneulykker og andre hændelser.

Banedanmark vil videresende en henvendelse til rette myndighed, hvis vi vurderer, at henvendelsen ikke vedrører Banedanmarks sagsområde, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Personoplysninger vil alt efter henvendelsens karakter kunne videregives til andre offentlige myndigheder, institutioner m.v. i andre sammenhænge.

Personoplysninger vil kunne blive udleveret i forbindelse med anmodninger om aktindsigt m.v. 

Hvis Banedanmark i andre tilfælde videregiver dine personoplysninger til fx samarbejdspartnere, indhenter vi dit samtykke og informerer dig om, hvad dine personoplysninger bliver brugt til, medmindre vi har et andet lovligt grundlag for at videregive oplysningerne.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Banedanmark opbevarer dine personoplysninger i vores journalsystem, og de opbevares kun så længe det er nødvendigt i forhold til det fastsatte mål med behandlingen. På nogle områder er der ved lov taget stilling til, hvor længe der er et formål med at opbevare og behandle oplysningerne.

Når formålet med behandlingen ikke længere er til stede, vil dine personoplysninger blive slettet, anonymiseret eller overført til Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen. 

Banedanmark vil i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori en opgave/sag er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden i systemet. Den historiske udgave af journalperioden slettes senest 10 år efter afslutning af den journalperiode, hvori opgaven/sagen er afsluttet.

Særligt om tv-overvågning

Banedanmark har opsat tv-overvågning på flere af vores lokationer – bl.a. ved bygninger og jernbaneoverkørsler. Tv-overvågningen kan ses på lokationen enten ved skiltning eller på anden tydelig vis. Tv-overvågningen er aktiveret hele døgnet. Alle optagelser gemmes i op til 30 dage, hvorefter de automatisk slettes, medmindre optagelserne bliver brugt i forbindelse med en verserende hændelse eller en indgivet politianmeldelse. 

Tv-overvågningen foretages med henblik på at forebygge kriminalitet, sikre tryghed samt for at sikre bevismateriale til brug i efterforskning. Optagelserne vil kunne blive videregivet til politiet eller Havarikommissionen i forbindelse med hændelser.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til Banedanmarks behandling af dine oplysninger.

Du har ret til at anmode om indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, og du har ret til at anmode om at få rettet urigtige oplysninger om dig. I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræffer. Herudover har du i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Du har også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine oplysninger og til at anmode om dataportabilitet.

Der eksisterer undtagelser til dine rettigheder, hvilket betyder, at du ikke altid vil kunne gøre brug af alle dine rettigheder. Dette skyldes, at Banedanmark som offentlig myndighed i mange tilfælde behandler personoplysninger som led i sin myndighedsudøvelse og derfor har pligt til at opbevare personoplysninger.

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, eller hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktoplysningerne ovenfor. Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Banedanmark behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk