Sådan arbejder Banedanmark for naturen

Banedanmark arbejder målrettet på at fremme naturen og biodiversiteten, mens vi vedligeholder, udvikler og fremtidssikrer jernbanen. I forbindelse med vores projekter på jernbanen, tager vi hensyn til naturen og dyrelivet.

Langs den danske jernbane forvalter Banedanmark 4.500 hektar naturområde – svarende til cirka 6.400 fodboldbaner – hvor der findes et rigt og mangfoldigt dyre- og planteliv lige op og ned ad skinnerne.

Særligt de nedlagte baneterræner har et helt unikt klima, som man ikke ser andre steder i Danmark.

Naturen langs banen er også ganske unik og spænder fra grusarealer og krat, der er levested for en lang række sjældne og nøjsomme arter indenfor plante- og dyreriget, som ellers ville blive udkonkurreret af andre planter, til Danmarks længste skovbryn, der er levesteder og fødegrundlag for både pattedyr, fugle og insekter. 

Naturpleje

Når vi vedligeholder og udvikler jernbanen, forsøger vi at gøre det så skånsomt som muligt, så naturen ikke lider unødig skade. Vi udfører naturpleje udvalgte steder på jernbanen, til gavn for de mange spændende insekter og planter, der er knyttet til det varme tørre og næringsfattige miljø. Således er det naturpleje, når Banedanmark rydder krat til gavn for sommerfuglen Dværgblåfugl, gravehvepsen Biulv og planten Salomons Lysestage, og når kontrollerede afbrændinger fjerner lag af græsførne og blotlægger jorden for varmeelskende smådyr.

 

Danmarks længste skovbryn

En del af den natur er ”Danmarks længste skovbryn” – snebælterne, som i sin tid blev lavet for at forhindre, at fygesne lægger sig på jernbanen, men som i dag også har betydning som levesteder og fødegrundlag for både pattedyr, fugle og insekter.

Skovbrynene spiller også en vigtig rolle som et forbindelsesled imellem forskellige naturtyper og naturarealer, så dyr og planter har mulighed for at sprede sig og mangfoldiggøre sig.

Banedanmark tager på mange måder hensyn til naturen, når banen skal vedligeholdes og udvikles. Forud for store anlægsarbejder kortlægger Banedanmarks biologer og botanikere sjældne dyr og planter for at vurdere, hvordan et projekt kan gennemføres, så naturområderne og dyrearterne påvirkes så lidt som muligt, og så det vilde plante- og dyreliv langs banen får de bedst mulige betingelser for at trives. 


Valmuer langs jernbanen

Hensyn til naturen

Banedanmark tager hensyn til naturen, når jernbanen skal opgraderes og fremtidssikres. I forbindelse med vores projekter på jernbanen arbejdes der for, at plante- og dyrelivet langs banen får de bedst mulige betingelser. Der bliver anlagt vandhuller, som giver gode levebetingelser for padder som frøer, tudser og salamandre, der er afhængige af vandhullerne, når de skal yngle, og vi laver faunapassager, så mindre pattedyr og frøer kan komme uskadte under jernbanen. Og når det er nødvendigt at rydde træer, lader vi højstubbe fra nogle af de fældede træer stå som ruintræer, hvor det er muligt, så de kan få nyt liv som ’insekthoteller’ for små dyr og insekter.

Vand skaber liv

Banedanmark laver i forbindelse med nyanlæg bl.a. faunapassager, så pattedyr og frøer kan komme uskadte under jernbanen, og grøfterne langs banen giver gode levebetingelser for padder som frøer, tudser og salamandre, der  er afhængige af vand, når de skal yngle. 

Ved jernbanen er der i dag ca. 1.200 km vandførende grøfter. Livet i de våde grøfter tiltrækker fugle, f.eks. andefugle og hejrer, som igen tiltrækker pattedyr, heriblandt oddere og ræve, der lever af dette liv. Samtidig er grøfterne også en vigtig spredningskorridor for flora og fauna.

Vandhul

InfraNatur

Banedanmark har i en årrække samarbejdet med Miljøstyrelsen om projektet InfraNatur. Projektet skal fremme den særlige natur på de danske baneterræner, og syv forskellige bynære banearealer er med i projektet. Baneterrænerne ligger i København, Glostrup, Ullerslev, Struer, Jejsing, Lunderskov & Rødbyhavn – og de sidste fire arealer er åbne for offentligheden.

 

Opdag  mere om naturen langs jernbanen

Blomster langs banen

Naturen langs banen

Naturen langs banen er helt unik. Banedanmark udfører aktiv naturpleje og arbejder for at styrke biodiversiteten langs banen.

Læs om naturplejen

Nyheder om natur og biodiversitet

Efterår på banen

Løvfald

Sådan arbejder vi sammen med tagselskaberne, så togene også kører til tiden, når det er løvfaldssæson.

Læs om vores arbejde
""

Skybrud og kraftig regn på banen

Kraftig regn øger risikoen for dæmningsskred. Jernbanedæmningerne er bygget til at modstå vandet.

Læs mere om dæmningerne
""

Sporet

Sådan er sporet opbygget - skærver, ballast og skinner.

Læs om sporets opbygning