Sådan arbejder Banedanmark for naturen
Banedanmark arbejder målrettet på at fremme naturen og biodiversiteten, mens vi vedligeholder, udvikler og fremtidssikrer jernbanen.
Langs den danske jernbane forvalter Banedanmark 4.500 hektar naturområde – svarende til cirka 6.400 fodboldbaner – hvor der findes et rigt og mangfoldigt dyre- og planteliv lige op og ned ad skinnerne.
Særligt de nedlagte baneterræner har et helt unikt klima, som man ikke ser andre steder i Danmark.
Naturen langs banen er også ganske unik og spænder fra grusarealer og krat, der er levested for en lang række sjældne og nøjsomme arter indenfor plante- og dyreriget, som ellers ville blive udkonkurreret af andre planter, til Danmarks længste skovbryn, der er levesteder og fødegrundlag for både pattedyr, fugle og insekter.
Naturpleje
Hensyn til naturen
Banedanmark tager hensyn til naturen, når jernbanen skal opgraderes og fremtidssikres. I forbindelse med vores projekter på jernbanen arbejdes der for, at plante- og dyrelivet langs banen får de bedst mulige betingelser.Der bliver anlagt vandhuller, som giver gode levebetingelser for padder som frøer, tudser og salamandre, der er afhængige af vandhullerne, når de skal yngle, og vi laver faunapassager, så mindre pattedyr og frøer kan komme uskadte under jernbanen.
Og når det er nødvendigt at rydde træer, lader vi højstubbe fra nogle af de fældede træer stå som ruintræer, hvor det er muligt, så de kan få nyt liv som ’insekthoteller’ for små dyr og insekter.
InfraNatur
Banedanmark har i en årrække samarbejdet med Miljøstyrelsen om projektet InfraNatur. Projektet skal fremme den særlige natur på de danske baneterræner, og syv forskellige bynære banearealer er med i projektet.
Baneterrænerne ligger i København, Glostrup, Ullerslev, Struer, Jejsing, Lunderskov & Rødbyhavn – og de sidste fire arealer er åbne for offentligheden.
For 57 år siden kørte der tog - i dag er Assensbanen et sandt æbleparadis
Langs den gamle jernbane mellem Assens og Tommerup er der gennem årene blevet sået tilfældige æbletræer fra æbleskrog.
Få stationens infoskærm med i lommen med ny app
I appen ”MitTog” får du et hurtigt og nemt overblik over togafgange fra landets stationer.
Banedanmark og tv-kendis flytter vild natur fra bane til baggård
Følg med i DR-serien, når Banedanmark og Frank Erichsen spreder frø fra banenaturen til baggårde i København.
Banedanmark planter ny klimaskov i Næstved Kommune
Tusindvis af træer bliver plantet som erstatning for den natur, der er blevet fjernet på Ringsted-Femern.
Odderne i Ribe kan nu trygt passere jernbanen
En ny odderpassage over Tved Å sørger for, at de fredede dyr ikke længere skal tage den farlige vej over sporet.
Ny passage ved Skive hjælper fredede oddere
Skive Kommune og Banedanmark monterer en odderpassage ved Krarup Møllebæk, så de fredede dyr ikke risikerer at blive ramt af tog.
Naturpleje sikrer levende naturhistorie i Lunderskov
Det gamle baneterræn i Lunderskov rummer en overraskende rig natur. Området er åbent for offentligheden.
Kulturnat: Kom helt tæt på bane-naturen med Banedanmark
Banedanmark inviterer til en aften med sjov, leg og læring om naturen langs banen.
Banedanmark og Frank Erichsen flytter vild natur til Vesterbro
Frank Erichsen og lokale Vesterbro-ildsjæle vil i dag samle frø ind fra Banedanmarks arealer og sprede vild natur til baggårde og altankasser på Vesterbro.
Der skal være større biodiversitet langs banen
Banedanmark vil gerne gøre mere for naturen langs banen og har allerede flere steder udført naturpleje.
Vilde naturoplevelser langs banen
Har du lyst til en oplevelse ud over det sædvanlige i det danske sommerland, er her nogle gode tips til, hvor du kan opleve vild natur langs den danske jernbane.
Banedanmark og Frank Erichsen skaber vild natur på Vesterbro
Frank Erichsen, kendt fra tv-programmet ’Bonderøven’, vil i den kommende sæson af tv-programmet ’Giv os naturen tilbage’ på DR sprede den vilde natur fra Banedanmarks arealer til baggårde på Vesterbro.