Kom med byggechefen på arbejde

Den historiske opgradering af jernbanen i Aarhus markerer et vigtigt skridt i den omfattende modernisering, som i høj grad præger den danske jernbane i disse år.
Frem mod slutningen af 2026 mødes adskillige af de største projekter på jernbanen i Danmarks næststørste by. Det bliver nøglen til, at der i fremtiden kan køre el-tog på hele den østjyske hovedstrækning mellem Fredericia og Aalborg.
Ud over at sporene bliver elektrificeret, udskiftes de gamle analoge signaler med et nyt digitalt signalsystem, og sporene i Aarhus fornys og hastighedsopgraderes. I spidsen for ombygningen af Aarhus Hovedbanegård finder vi byggechef Jan Rudebeck. Og ham vil man gerne have lige præcis der.
Jan har nemlig arbejdet 43 år i Banedanmark, og han kender derfor til kompleksiteten ved at modernisere og bygge jernbanen bedre. Og så har han endda været med til at bygge om på Aarhus Hovedbanegård før.
”Jeg var også med til at bygge Aarhus Hovedbanegård om i midt 90’erne. Dengang skulle Aarhus have et nyt sikringsanlæg, vi skulle udskifte rigtig mange spor og sporskifter, og der skulle et helt nyt sporlayout til. Det var noget af et projekt, det var spændende, og helt klart et, jeg har lært meget af”, fortæller byggechef i Banedanmark Jan Rudebeck.
Nu er han tilbage på Aarhus Hovedbanegård. Denne gang som byggechef på Aarhus Helhedsløsning, hvor Banedanmark blandt andet fornyer og elektrificerer sporene flere steder på den travle hovedstrækning i det østjyske.
Hvad er dine arbejdsopgaver på projektet?
Jeg har været i Banedanmark i 43 år, så jeg har indblik i stort set samtlige discipliner. Mit arbejde er bredt, men meget af mit arbejde består i at koordinere mellem de forskellige fag. Her kan jeg bruge mit brede kendskab til, hvordan man bygger jernbanen, mens jeg kan bruge min store forståelse for, hvad fagene hver især skal bruge i de forskellige faser af projektet.
Hvad kan du bruge din lange erfaring til?
Jeg har kendskab til mange problemer og udfordringer ved anlægs- og byggeprojekter. Jeg ved derfor, hvordan de skal løses. Jeg har oplevet de gode løsninger og de knap så gode – og taget de erfaringer med mig.
Derudover er jeg uddannet hos Banedanmark, som dengang var DSB. Min uddannelse består i alt fra banens underbygning, grøfter, hegn, banens opbygning, bygning af spor, sporskifter og alt derimellem. Og så er jeg ikke bange for at sige det højt, hvis noget ikke er, som det skal være.
Bygger I anderledes fra dengang til nu?
Det er den samme måde, vi bygger på. Vi lægger sveller ud med maskiner, trækker skinner frem og lægger skinner med tovejskøretøjer, som både kan køre på skinner og vej. Meget af materiellet og fremgangsmåderne er det samme, men der er kommet lidt mere moderne maskiner. Vi gør det måske klogere nu, fordi vi kender udfordringerne. Vi har for eksempel lidt mere erfaring med, at vi ikke skal lægge sveller i frostvejr, som vi gjorde her på Aarhus Hovedbanegård i 90’erne.
Vi larmer og støver stadig, når vi bygger. Men vi gør vores bedste for at genere borgere og pendlere så lidt som muligt. Det bliver altid godt bagefter, og det er altid spændende at være med til at gøre jernbanen bedre.
Hvad er den største udfordring på det her projekt?
Det er et meget komplekst projekt, hvor en masse tandhjul skal koordineres og ramme hinanden præcist, for at det hele går op. Vi har dygtige folk på alle pladser, men i kæmpeprojekter kan der alligevel sagtens være noget, der ikke går som forventet. Generelt kan leverancer af materialer på de rigtige tidspunkter være en udfordring. For eksempel er projektet afhængigt af, at vi får sporskifter på de rigtige tidspunkter. Vi skal jo bygge spor, og det skal vi justere, inden Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet kommer og bygger det op efterfølgende. Og sådan er det jo i byggebranchen, når vi gør banen klar til fremtidens el-tog: Der er mange projekter, mange komponenter og systemer, der skal mødes og spille sammen.
Vi gør, hvad vi kan for at nå det, og det er da klart en fordel, at jeg har udskiftet rigtig mange spor og sporskifter i løbet af mit liv. Også i Aarhus.

Hold dig opdateret om Aarhus H
Få sidste nyt fra ombygningen af Aarhus Hovedbanegård samt invitationer til aktiviteter og events i forbindelse med byggeriet.
Tilmeld dig Nyt fra Aarhus H
Aarhus H: Ombygning
Perroner og spor ved og på Aarhus Hovedbanegård skal fornyes og renoveres. Samtidig skal strækningerne til og fra sporfornyes, hastighedsopgraderes, elektrificeres og have nye signaler.
Læs om projektetNu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

Aarhusiansk jernbanehistorie gennem minder på skinner
Mange har minder, der er forbundet med jernbanen i og omkring Aarhus. Minderne blev indsamlet ved et arrangement på Aarhus Hovedbanegård tidligere på året, hvor mere end 200 aarhusianere byttede et minde for et lille stykke skinne fra Hovedbanegården i forbindelse med opstarten af byggeriet.

Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen
Cykel- og gangsti bliver omlagt.

Sporfornyelsen på Aarhus Hovedbanegård tager form: Se udviklingen siden maj
Arbejdet med at bygge de nye spor og perroner på Aarhus H skrider hastigt fremad. I maj 2025 var skinner, sveller og ballast fjernet i spor 4-7, og hele området var gravet op.