Togtrafikken til og fra Aarhus spærres i 11 dage
Ombygningen af jernbanen er i fuld gang. Flere spor og perroner i Banegraven er bygget om, der installeres nyt signalsystem og gøres klar til elektrificering. Formålet er, at en ny og moderne jernbane ved udgangen af 2026 skal være klar til, at der kan køre eltog på den østjyske hovedstrækning.
I projektets første ni måneder er det lykkedes at afvikle trafikken fornuftigt, selvom der er færre spor til rådighed. Fra begyndelsen af 2026 bliver trafikken dog stærkt påvirket, når jernbanen til og fra Aarhus bliver totalspærret.
”Vi arbejder os i den kommende tid væk fra Banegraven, og vi skal ombygge flere broer. Meget af arbejdet, ikke mindst ibrugtagning af det nye signalsystem, kræver, at der ikke kører tog, og derfor spærrer vi totalt fra om aftenen den 16. januar til og med den 27. Det giver os samtidig mulighed for at tage spor 4-7 i brug i Banegraven, efter at de har fået ny spor og perroner, hvorefter vi går i gang med at give spor 2 og 3 samme tur,” siger projektchef Helle Thambo.
Fra uge 3 og til uge 16 er der desuden spærret for togtrafik nordpå, da sporene flere steder er taget op på grund af et omfattende jordarbejde.
”Det bliver ikke en særlig sjov periode for passagererne, men spærringen er nødvendig for, at vi kan nå i mål med mange af vores opgaver” siger Helle Thambo.
I perioden med totalspærring og efterfølgende spærring mod nord, vil der blive indsat togbusser. Der vil senere komme mere information om spærringsperioden, og om hvordan togbusserne afvikles.
Læs mere om Aarhus Helhedsløsning
Hør om Aarhus Helhedsløsning i vores podcast, "Bag om banen"
Den nye gangbro ankommer til Hillerød Station
Som en del af ombygningen af Hillerød Station løfter Banedanmark i weekenden den nye gangbro på plads. Broen, der er det største element i hele stationsombygningen, åbner den 12. oktober.
Togtrafikken på Svendborgbanen indstilles, når Banedanmark udruller nyt signalsystem
I de kommende to uger erstattes togtrafikken på Svendborgbanen af togbusser, mens Banedanmark tager et nyt digitalt signalsystem i brug.
Normal togtrafik genoptages tirsdag klokken 10 efter nedrevne køreledninger
En køreledning blev mandag eftermiddag revet ned ved Sorø, og senere skete det samme omkring Københavns Lufthavn. Skaderne er nu udbedret og normal trafik bliver genoptaget tirsdag formiddag.
Sammen holder vi banen fri for træer
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i forsinkelser og reparationer. Banedanmark opfordrer derfor naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.