Jernbanen fylder 175 år – kom med på en rejse i fakta og tal

Jernbanens udvikling trækker et spændende spor af tal og fakta efter sig. Hop med os på en oplysende tur, der starter på Danmarks første station, kører gennem historien og fortsætter ind i fremtiden. 


Togrejsen er på mange måder den samme i dag, som den var for 175 år siden, men gennem årene har rammerne ændret karakter. Der er sket meget, siden den første 31 kilometer lange jernbanestrækning mellem København og Roskilde åbnede i det, vi kender som Danmark i dag. Jernbanen dækker nu flere tusinde kilometer og transporterer flere mennesker end nogensinde. Men hvordan startede det hele, og hvor er vi på vej hen? 

Fra den første jernbane til i dag

Den første jernbane, der blev indviet i Danmark, ligger ikke længere på dansk jord. Det var Altona-Kiel-banen, som blev indviet d. 18. september 1844 i det daværende danske monarki. I det nuværende Danmark forbandt den første strækning København og Roskilde, og det er den, som fylder 175 år. På denne nyanlagte strækning kørte det første tog afsted fra Roskilde kl. 11:30 d. 26. juni 1847. Turen foregik i røg og damp, for forrest kørte damplokomotivet Odin.

I dag strækker det statslige jernbanenet sig over 3.500 kilometer spor. Der er omkring 180 millioner togrejser om året på det statslige jernbanenet, som har 302 stationer fordelt i hele landet. Der kører mere end 3.000 tog hver dag på jernbanen, og siden Storebæltsbroens indvielse i 1997 har flere end 220.000 godstog passeret bæltet. 

Den travleste station er København H med omkring 500 daglige afgange. Hver dag vælger mere end en halv million mennesker toget, og flest passagerer stiger på toget på Nørreport Station i København, hvilket 17.444.417 gjorde i 2021. 

Rejsen mod en grønnere bane

Den første strækning, som blev elektrificeret på den danske jernbane, var den københavnske S-bane. Det skete i 1934. I disse år bliver der sat strøm til omkring 820 kilometer jernbane. Banedanmark er i fuld gang med at elektrificere den danske jernbane. Det betyder helt konkret, at vi gør jernbanen klar til klimavenlige el-tog, som kører på strøm fremfor diesel – og bringer rejsetiden ned. Eldrevne tog udleder langt mindre CO2 til atmosfæren, støjer mindre og giver bedre miljø og natur langs banen og ved stationerne. 

Banedanmark er en af Danmarks største naturforvaltere. Langs den danske jernbane forvalter Banedanmark 4.500 hektar naturområde – svarende til ca. 6.400 fodboldbaner – hvor der findes et rigt og mangfoldigt dyre- og planteliv lige op og ned ad skinnerne. 

Naturen langs banen er også ganske unik. Her finder du både grusarealer og krat, der er levested for en lang række sjældne og nøjsomme arter indenfor plante- og dyreriget, som ellers ville blive udkonkurreret af andre arter. Så sent som i 2021 blev en særlig snudebille fundet, i forbindelse med et Bioblitz-arrangement ved Rødbyhavn, som aldrig var registreret før i Danmark. Jernbanen løber også langs Danmarks længste skovbryn, der er levesteder og fødegrundlag for både pattedyr, fugle og insekter.

Tættere på Europa i 2029 

Ringsted-Femern banen er en del af Danmarks største anlægsprojekt – den faste forbindelse over Femern Bælt, der bringer Danmark endnu tættere på Europa. Jernbanen bliver en vigtig del af en helt ny, klimavenlig transportkorridor mellem Danmark og resten af Europa, når Femern-tunnelen efter planen åbner i 2029. I årene frem mod åbningen opgraderer og moderniserer Banedanmark den ca. 120 km lange strækning mellem Ringsted og Rødby, så pendlere og passagerer får en moderne jernbane med hurtigere og klimavenlige tog. Når Femern-banen står klar, kan man køre med klimavenlige el-tog mellem København-Hamburg på ca. 2 timer og 30 minutter.

Foregangsland via 2.600 km digitalisering 

Danmark er det første land, som digitaliserer hele jernbanenettet med et nyt signalsystem. Frem mod 2030 skifter Banedanmark alle de gamle, analoge signaler langs hele jernbanenettet ud med nye, avancerede signalsystemer. 

De nye systemer bygger på ny digital teknologi og bliver rullet ud på både fjernbanen og S-banen – i alt mere end 2.600 kilometer. Udrulningen af de nye systemer vil give jernbanen et markant teknologisk løft og giver flere tog til tiden, mulighed for flere tog, bedre trafikinformation og muligheden for at anvende hurtigere tog. Dermed spiller de nye signaler ikke alene en vigtig rolle i forhold til at gøre jernbanen klar til fremtiden, men de er også med til at bane vejen for at elektrificere jernbanen. 

Med denne udvikling kan jernbanen tage fat på de næste 175 år som en grøn og attraktiv transportform, der binder Danmark og Europa endnu bedre sammen og er en del af løsningen på de klima- og trængselsudfordringer, vi står overfor.