Banedanmarks forventninger til Jernbanesikkerhedsansvarlig i DS 21001 regi
Jernbanesikkerhedsansvarlig og Banedanmarks forventninger til måden, hvorpå vedkommende sættes i spil hos leverandøren.
Banedanmark har siden 2020 gennemført audits og haft gode konstruktive dialoger med leverandørerne om efterlevelsen af DS 21001. Et tilbagevendende emne ved audit er topledelsens ansvar for at udpege en person, der i det daglige skal varetage rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig.
DS 21001 stiller krav om, at leverandørens topledelse udpeger en Jernbanesikkerhedsansvarlig.
I det følgende beskrives de forventninger, Banedanmark har til de forhold, der knytter sig til rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig.
Læs mere om baggrunden for implementering af DS 21001 i 2020 via linket hér og om den seneste revision af standarden i 2025 via linket hér.
Én af de roller, som på forhånd er defineret i DS 21001, er rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig (ref. DS 21001:2020, krav 5.4.2 og DS 21001:2025, krav 5.3.2).
Før topledelsen uddelegerer ansvaret for den daglige sikkerhedsledelse, bør topledelsen som minimum tage stilling til:
• Hvilke opgaver, ansvar og beføjelser, der skal knyttes til rollen.
• Hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer rollen kræver.
• Om der er behov for specifikke jernbanesikkerhedsmæssige kvalifikationer.
• Hvordan rollen organisatorisk skal understøttes.
• Hvilke ressourcer, der skal stilles til rådighed.
Topledelsen kan med fordel samle disse krav i en kompetenceprofil, som målrettes den person, der skal varetage rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig.
Det kan blandt andet omfatte krav om specifikke jernbanesikkerhedsmæssige kvalifikationer i relation til de trafikale regelsæt SR, ORF og ORS.
I mange sammenhænge kan det være en fordel, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige har gældende kvalifikationer og erfaring indenfor SR/OR. Andre kompetencer kan dog være mindst lige så vigtige. Det kan f.eks. være, men er ikke begrænset til:
• Generel forståelse for sikkerhedsledelse.
• Menneskekundskab og samarbejdsevner.
• Organisatorisk forståelse.
• Evnen til at fungere som bindeled mellem det, der foregår på det operationelle niveau i og ved sporet - og det strategiske niveau i organisationen.
Hvis topledelsen vælger en kompetenceprofil, hvor krav om gældende SR/OR-kvalifikationer ikke indgår, betyder det, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige ikke kan stå alene med alle sikkerhedsfaglige vurderinger. Det gælder særligt i situationer, hvor spørgsmål vedrørende jernbanesikkerhed, eller de trafikale regelsæt, skal afklares. I sådanne tilfælde skal topledelsen sikre, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige har adgang til relevant sparring og ekspertise. Den Jernbanesikkerhedsansvarlige skal kunne trække på kollegaer med relevante kompetencer, så beslutninger vedrørende jernbanesikkerhed træffes på et kvalificeret grundlag. Hvis den Jernbanesikkerhedsansvarlige ikke selv har kvalifikationer inden for SR/OR, bør der etableres en sikkerhedsorganisation omkring den jernbanesikkerhedsansvarlige, som kan bidrage med ekspertviden om bl.a. sikkerhedsregler, lovkrav og øvrige relevante krav.
Det indebærer, at vedkommende skal have:
• De nødvendige ressourcer.
• Den fornødne autoritet.
• Tilstrækkelig organisatorisk gennemslagskraft.
• Mulighed for at løfte væsentlige sikkerhedsmæssige problemstillinger til topledelsen.
Dette er afgørende for, at rollen kan varetages forsvarligt, og for at leverandøren kan udvikle og fastholde en positiv sikkerhedskultur.
Hvis Jernbanesikkerhedsansvarlig kommer fra en ekstern virksomhed, forventer Banedanmark, at vedkommende tilknyttes som indlejet personale. Dette uddybes nærmere nedenfor i afsnittet ’Særlige forhold ved brug af eksterne ressourcer’.
Hvis der er behov for, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige skal kunne trække på kollegaer med ekspertviden indenfor f.eks. SR/OR regelsæt - eller blot have støtte til planlægning, hændelseshåndtering eller iværksættelse af overvågningsaktiviteter m.m., så bør topledelsen ligeledes etablere denne del af sikkerhedsorganisationen.
Banedanmark forventer ikke, at alle virksomheder udpeger en fast stedfortræder. I mindre virksomheder, hvor opgaver med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold kun udføres, når den Jernbanesikkerhedsansvarlige er til stede, vil en fast stedfortræder ofte ikke være nødvendig.
Virksomheden skal dog altid foretage en konkret risikovurdering af både almindelige og usædvanlige driftssituationer. Dette skal gøres i forhold til situationer, hvor der sker noget uplanlagt, og den Jernbanesikkerhedsansvarlige – af den ene eller den anden årsag - ikke kan løfte det daglige ansvar for jernbanesikkerheden i en kortere eller længere periode.
På baggrund af denne vurdering skal det afklares, hvilke ressourcer, kompetencer og organisatoriske forhold der er nødvendige for at opretholde en fuldt forsvarlig drift ud fra et jernbanesikkerhedsmæssigt perspektiv, når den Jernbanesikkerhedsansvarlige ikke er på arbejde.
Dette skal fremgå tydeligt af den skriftlige aftale, der er indgået mellem leverandøren og den virksomhed, som ressourcen kommer fra, at vedkommende er hyret ind som ’indlejet personale’. I denne sammenhæng kan virksomheden, hvor den pågældende person er ansat, sidestilles med et vikarbureau.
Leverandøren skal derfor sikre, at aftalen - vedr. levering af rollen: Jernbanesikkerhedsansvarlig - tydeligt beskriver, at den eksterne ressource er ’indlejet personale’, som arbejder under leverandørens kvalitets- og sikkerhedsledelse samt -ansvar på lige fod med leverandørens egne medarbejdere.
Det forventes desuden, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige og dennes stedfortræder har adgang til alle relevante dele af leverandørens ledelsessystem og kan anvende relevante dele af systemet i det omfang, der er krævet for at have en effektiv sikkerhedsledelse i det daglige.
Det er samtidig værd at bemærke, at Banedanmark ikke stiller krav om, at den virksomhed, hvorfra en ekstern ressource indlejes, kan dokumentere efterlevelse af DS 21001, eller at en sådan dokumentation er anerkendt af Sikkerhedsledelse, Banedanmark.
Dette skyldes, at alt arbejde udført af indlejet personale sker i henhold til leverandørens eget DS 21001-certificerede ledelsessystem.
Vejledningen indeholder yderligere informationer om relevante overvejelser, og forhold topledelsen bør tage stilling til i forbindelse med udpegning af Jernbanesikkerhedsansvarlig, organiseringen omkring den jernbanesikkerhedsansvarlige og varetagelsen af de tilhørende opgaver.
Vejledningen, DS 21002, kan købes hos Dansk Standard. Hvis du allerede har købt den nye version af Standarden, DS 21001:2025, så findes vejledningen i Anneks B.
I forlængelse af krav i DS 21001, ”Ledelsessystemer for jernbanesikkerhed – Infrastrukturarbejde – Krav” vedr. rollen ’Jernbanesikkerhedsansvarlig’, vil Banedanmark tydeliggøre de forventninger, Banedanmark har til leverandører af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold. Herunder topledelsens forpligtigelse til at udpege en kompetent person, der - på vegne af topledelsen - kan varetage ansvaret for jernbanesikkerheden i dagligdagen – og bidrage til en positiv sikkerhedskultur.
DS 21001 stiller krav om, at leverandørens topledelse udpeger en Jernbanesikkerhedsansvarlig.
I det følgende beskrives de forventninger, Banedanmark har til de forhold, der knytter sig til rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig.
Læs mere om baggrunden for implementering af DS 21001 i 2020 via linket hér og om den seneste revision af standarden i 2025 via linket hér.
Hvad skal topledelsen tage stilling til før udpegning af en Jernbanesikkerhedsansvarlig?
Som led i etablering og vedligeholdelse af et ledelsessystem for jernbanesikkerhed, skal topledelsen tage stilling til, hvilke handlinger og roller der er nødvendige for at sikre en effektiv drift, vedligehold og udvikling af ledelsessystemet. Det omfatter blandt andet, at topledelsen sikrer, at krav efterleves, og at de ønskede resultater opnås i forbindelse med levering af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold.Én af de roller, som på forhånd er defineret i DS 21001, er rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig (ref. DS 21001:2020, krav 5.4.2 og DS 21001:2025, krav 5.3.2).
Før topledelsen uddelegerer ansvaret for den daglige sikkerhedsledelse, bør topledelsen som minimum tage stilling til:
• Hvilke opgaver, ansvar og beføjelser, der skal knyttes til rollen.
• Hvilke faglige, sociale og personlige kompetencer rollen kræver.
• Om der er behov for specifikke jernbanesikkerhedsmæssige kvalifikationer.
• Hvordan rollen organisatorisk skal understøttes.
• Hvilke ressourcer, der skal stilles til rådighed.
Topledelsen kan med fordel samle disse krav i en kompetenceprofil, som målrettes den person, der skal varetage rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig.
Hvilke kompetencer er nødvendige for rollen Jernbanesikkerhedsansvarlig?
Som en del af vurderingen skal topledelsen tage stilling til, hvilke faglige kompetencer der er nødvendige for rollen som Jernbanesikkerhedsansvarlig.Det kan blandt andet omfatte krav om specifikke jernbanesikkerhedsmæssige kvalifikationer i relation til de trafikale regelsæt SR, ORF og ORS.
I mange sammenhænge kan det være en fordel, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige har gældende kvalifikationer og erfaring indenfor SR/OR. Andre kompetencer kan dog være mindst lige så vigtige. Det kan f.eks. være, men er ikke begrænset til:
• Generel forståelse for sikkerhedsledelse.
• Menneskekundskab og samarbejdsevner.
• Organisatorisk forståelse.
• Evnen til at fungere som bindeled mellem det, der foregår på det operationelle niveau i og ved sporet - og det strategiske niveau i organisationen.
Hvis topledelsen vælger en kompetenceprofil, hvor krav om gældende SR/OR-kvalifikationer ikke indgår, betyder det, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige ikke kan stå alene med alle sikkerhedsfaglige vurderinger. Det gælder særligt i situationer, hvor spørgsmål vedrørende jernbanesikkerhed, eller de trafikale regelsæt, skal afklares. I sådanne tilfælde skal topledelsen sikre, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige har adgang til relevant sparring og ekspertise. Den Jernbanesikkerhedsansvarlige skal kunne trække på kollegaer med relevante kompetencer, så beslutninger vedrørende jernbanesikkerhed træffes på et kvalificeret grundlag. Hvis den Jernbanesikkerhedsansvarlige ikke selv har kvalifikationer inden for SR/OR, bør der etableres en sikkerhedsorganisation omkring den jernbanesikkerhedsansvarlige, som kan bidrage med ekspertviden om bl.a. sikkerhedsregler, lovkrav og øvrige relevante krav.
Hvordan skal rollen Jernbanesikkerhedsansvarlig sættes i spil?
Når kompetenceprofilen og den organisatoriske understøttelse er fastlagt, skal topledelsen tage stilling til, hvordan den Jernbanesikkerhedsansvarlige bedst bringes i spil i organisationen.Det indebærer, at vedkommende skal have:
• De nødvendige ressourcer.
• Den fornødne autoritet.
• Tilstrækkelig organisatorisk gennemslagskraft.
• Mulighed for at løfte væsentlige sikkerhedsmæssige problemstillinger til topledelsen.
Dette er afgørende for, at rollen kan varetages forsvarligt, og for at leverandøren kan udvikle og fastholde en positiv sikkerhedskultur.
Udpegning af Jernbanesikkerhedsansvarlig og eventuelle supplerende hjælpefunktioner
På baggrund af de identificerede kompetencekrav skal topledelsen tage stilling til, om rollen Jernbanesikkerhedsansvarlig kan besættes internt, eller om der er behov for at hente kompetencer ind udefra.Hvis Jernbanesikkerhedsansvarlig kommer fra en ekstern virksomhed, forventer Banedanmark, at vedkommende tilknyttes som indlejet personale. Dette uddybes nærmere nedenfor i afsnittet ’Særlige forhold ved brug af eksterne ressourcer’.
Hvis der er behov for, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige skal kunne trække på kollegaer med ekspertviden indenfor f.eks. SR/OR regelsæt - eller blot have støtte til planlægning, hændelseshåndtering eller iværksættelse af overvågningsaktiviteter m.m., så bør topledelsen ligeledes etablere denne del af sikkerhedsorganisationen.
Udpegning af stedfortræder
Mange af de overvejelser, der ligger til grund for udnævnelsen af Jernbanesikkerhedsansvarlig, er også relevante ved udpegning af en eventuel stedfortræder.Banedanmark forventer ikke, at alle virksomheder udpeger en fast stedfortræder. I mindre virksomheder, hvor opgaver med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold kun udføres, når den Jernbanesikkerhedsansvarlige er til stede, vil en fast stedfortræder ofte ikke være nødvendig.
Virksomheden skal dog altid foretage en konkret risikovurdering af både almindelige og usædvanlige driftssituationer. Dette skal gøres i forhold til situationer, hvor der sker noget uplanlagt, og den Jernbanesikkerhedsansvarlige – af den ene eller den anden årsag - ikke kan løfte det daglige ansvar for jernbanesikkerheden i en kortere eller længere periode.
På baggrund af denne vurdering skal det afklares, hvilke ressourcer, kompetencer og organisatoriske forhold der er nødvendige for at opretholde en fuldt forsvarlig drift ud fra et jernbanesikkerhedsmæssigt perspektiv, når den Jernbanesikkerhedsansvarlige ikke er på arbejde.
Særlige forhold ved brug af eksterne ressourcer
Når den Jernbanesikkerhedsansvarlige eller dennes stedfortræder er en ekstern ressource, forventer Banedanmark, at vedkommende er tilknyttet leverandøren som ’indlejet personale’.Dette skal fremgå tydeligt af den skriftlige aftale, der er indgået mellem leverandøren og den virksomhed, som ressourcen kommer fra, at vedkommende er hyret ind som ’indlejet personale’. I denne sammenhæng kan virksomheden, hvor den pågældende person er ansat, sidestilles med et vikarbureau.
Leverandøren skal derfor sikre, at aftalen - vedr. levering af rollen: Jernbanesikkerhedsansvarlig - tydeligt beskriver, at den eksterne ressource er ’indlejet personale’, som arbejder under leverandørens kvalitets- og sikkerhedsledelse samt -ansvar på lige fod med leverandørens egne medarbejdere.
Det forventes desuden, at den Jernbanesikkerhedsansvarlige og dennes stedfortræder har adgang til alle relevante dele af leverandørens ledelsessystem og kan anvende relevante dele af systemet i det omfang, der er krævet for at have en effektiv sikkerhedsledelse i det daglige.
Det er samtidig værd at bemærke, at Banedanmark ikke stiller krav om, at den virksomhed, hvorfra en ekstern ressource indlejes, kan dokumentere efterlevelse af DS 21001, eller at en sådan dokumentation er anerkendt af Sikkerhedsledelse, Banedanmark.
Dette skyldes, at alt arbejde udført af indlejet personale sker i henhold til leverandørens eget DS 21001-certificerede ledelsessystem.
Afsluttende bemærkning
Banedanmark vil afslutningsvis opfordre leverandører af ydelser med jernbanesikkerhedsmæssigt indhold til at læse vejledningen til DS 21001.Vejledningen indeholder yderligere informationer om relevante overvejelser, og forhold topledelsen bør tage stilling til i forbindelse med udpegning af Jernbanesikkerhedsansvarlig, organiseringen omkring den jernbanesikkerhedsansvarlige og varetagelsen af de tilhørende opgaver.