Afvanding

En model, der indeholder afvandingssystemet for et område eller en strækning, hvor der er behov for ny afvanding. Modellen består af brønde (både eksisterende og nye), dræn, rørlagte grøfter, faskiner, stenkister, ud- og indløb, pumpestation m.m. Den indeholder solider og referencelinjer. Afvandingsmodellen udarbejdes ud fra og i sammenspil med, bl.a. eks. afvanding, banedæmning, konstruktioner og andre lignede elementer.

 

Modellen udarbejdes som afsætningsgrundlag til entreprenørens udførelse, for at sikre, at sporets over- og underbygning afvandes tilstrækkeligt og områder omkring jernbanen ikke bliver oversvømmet. Modellen benyttes i projektering til at beregne banens samlede afvandingssystem, og til at undgå kollisioner med andre eksisterende og nye elementer ifm. et baneprojekt.