FAQ
- Hvad er en CAD manual?
-
- CAD manualen giver generelle retningslinjer for standarder, struktur, dokumentation og udvekslingsformater, som skal benyttes, når der arbejdes på projekter for Banedanmark.
- Den findes her på siden: CAD-manual | Banedanmark
- Hvad skal der afleveres Som Udført?
-
-
3D modeller og originaldata skal rettes op efter hvad der er udført og afleveres Som Udført.
-
Detaljeringsgraden for Som Udført modeller svarer til detailprojektmodeller.
-
Ændringer i løbet af udførelsesfasen skal afspejles i 3D modellerne og originaldata, men er ændringer indenfor udførelsestolerancer afleveres modeller fra detailprojekt.
-
Krav til øvrige as-built dokumentation herunder tegninger, data og dokumenter fremgår af Krav til teknisk dokumentation og Krav til teknisk stamdata
-
- Hvilke faser skal der projekteres i 3D?
-
-
I princippet kan der projekteres i 3D i alle faser, men det afhænger helt af projekttype og projektomfang.
-
Detaljeringsgrad og omfang af 3D modeller følger anlægsfaserne, og er begrænset i de indledende faser, men stiger i takt med anlægsfaserne.
-
I CAD manualen, og appendiks 2, er beskrevet hvilket informationsniveau og hvilke modeltyper, der generelt projekteres i de forskellige faser.
-
- Hvilke CAD formater kræver Banedanmark?
-
-
Banedanmark stiller ingen krav til hvilken software der anvendes, så længe den er anvendelig til at udarbejde de nødvendige 3D modeller og data.
-
Generelt kræver Banedanmark, at der udveksles i DGN eller DWG til geometriske digitale modeller. Indenfor udvalgte discipliner er der også krav om leverance af data anvendt til generering af modellerne(discipline data), som fx ALG eller XML til linjeføring, og DTM eller XML til overflader. Hvor det er relevant er der angivet andre formater som i-models, som understøtter overførelse af data mellem forskellige systemer.
-
I CAD manualen er det detaljeret beskrevet, hvilke formater Banedanmark kræver, at de forskellige 3D modeller og data udveksles i.
-
- Hvad er en IKT- aftale?
-
-
IKT er en forkortelse for Informations- og Kommunikationsteknologi.
-
IKT-aftalen er en del af kontrakten i forbindelse med udbud af et hvert projekt, hvor der skal anvendes CAD, og specificerer, hvad der skal afleveres for det konkrete projekt.
-
IKT aftalen refererer til CAD manualen og beskriver de specifikke krav i forbindelse med det pågældende projekt.
-
IKT aftalen definerer også roller og ansvar for parterne i projektet i forbindelse med CAD leverancer.
-