Sådan elektrificerer vi jernbanen

Elektrificeringen har mange fordele når først el-togene kører på strækningen, men processen kan føles lang, når man er nærmeste nabo til jernbanen. Her kan du se hvorfor det tager så lang tid og hvad der sker før og under selve elektrificeringen.

Før elektrificeringen

1) Ekspropriationer	Vi eksproprierer enten for at få plads til højere broer, det nye kørestrømsanlæg eller på grund af magnetfelter. Nogle steder eksproprierer vi midlertidigt til arbejdsarealer.
2) Arkæologiske undersøgelser	Arkæologerne undersøger undergrunden for fortidsminder inden vi kan begynde arbejdet.
3) Ombygning af broer på strækningerne	Mange broer er for lave til køreledningerne. Derfor bygger vi nye broer, der er høje nok.
4) Rydning af bevoksning langs banen	Vi rydder bevoksningen på begge sider af banen for at sikre kørestrømsanlægget.
5) Opgradering af hastigheden på nogle strækninger	Nogle steder opgraderer vi banen til en højere hastighed for at opnå en højere hastighed.

Elektrificeringen

6) Fundering til elmaster	Vi etablerer fundamenter til kørestrømsmasterne
7) Opsætning af elmaster	Der er op til 100 m mellem masterne. I kurver og på stationer er der flere master end på lige strækninger.
8) Etablering af transformerstationer og autotransformere	Autotransformere er mindre end transformerstationer og sikrer, at spændingen bliver ledt videre.
9) Opsætning af køreledningsophæng	Til sidst hænger vi køreledningerne op og anlægget gøres klar til brug.
10) Immunisering og potentialudligning	Immunisering er en nødvendig elektrisk beskyttelse af de signaltekniske installationer. Potentialudligning beskytter andre elektriske installationer på strækningen - for eksempel rejsekortstandere og informationstavler.
11) Klar til eltog	Så kan der køre eltog på strækningen.