Status på arbejdet med sporskifter på Nykøbing Falster St
Tekniske problemer med sporskifter på Nykøbing Falster St. har givet ændringer i togdriften. Banedanmark har nu etableret en midlertidig teknisk løsning, der gør det muligt at afvikle den normale køreplan til og fra Nykøbing Falster.
Som led i opgraderingen af Nykøbing Falster Station er mange af stationens gamle sporskifter blevet udskiftet med nye. Da sporskifterne blev taget i brug i begyndelsen af december, opstod der imidlertid tekniske problemer med nogle af de centrale sporskifter på stationen.
Siden har Banedanmarks teknikere arbejdet intensivt på at løse problemet, og Banedanmark forventer nu, at en midlertidig teknisk løsning vil være klar fra mandag d. 17. januar 2022, hvor det igen vil være muligt at afvikle den fulde køreplan på Nykøbing Falster Station. DSB går nu i gang med at planlægge opstart af fuld trafik og vil selv melde nærmere ud herom.
Passagererne på Lollandsbanen skal endvidere være opmærksomme på, at ændring af ankomstspor på Nykøbing Falster St. kan give udfordringer ved skift til tog mod København. Det skyldes, at det desværre ikke er teknisk muligt at lade Lokaltogs tog ankomme på modsatte side af samme ø-perron, som toget mod København afgår fra, sådan som det normalt er tilfældet.
Banedanmark opfordrer fortsat togpassagerer til og fra Nykøbing St. til at planlægge rejsen på Rejseplanen. Det er desuden en god idé at holde sig opdateret på DSB’s og Lokaltogs hjemmesider.
Rent teknisk består et sporskifte dels af jerndelene, og dels af sporskiftedrevet, der er den motor, der sætter sporet i den rigtige retning.
Både installationen af jerndelene og drevene i sporskifterne på Nykøbing Falster St. er godkendte, men når de to godkendte delelementer skal arbejde sammen, så mangler der nogle millimeter for, at sporskiftet kommer inden for den såkaldte tolerance, der angiver, hvor tæt sporskiftet skal lukke.
Nye perroner på Aarhus Hovedbanegård gøres klar til fremtidens eltog
I forbindelse med Aarhus Helhedsløsning får hovedbanegården helt nye perroner, som i fremtiden kan tage imod de længere eltog.
Travlt første halvår med fornyelser i lange baner
Jernbanens gule maskiner har haft et aktivt forår, hvor Banedanmark og vores entreprenører er kommet godt i gang med at forny spor, perroner, underlag og afvandingsanlæg rundt om i landet og udskifte kørestrømsanlægget på en af de travleste S-banestrækninger.
Nyt digitalt signalsystem ruller videre
2026 er et stort år for digitaliseringen af den danske jernbane. I marts kunne Banedanmark markere endnu en milepæl på den jyske hovedstrækning, og senere på året tages systemet i brug på yderligere to strækninger på hhv. Fyn og Sjælland.
Trafikken i gang igen mellem Slagelse og Ringsted
Fra mandag morgen kører togene igen mellem Slagelse og Ringsted, efter at en nedrevet køreledning er blevet genetableret.