Hjælp og vejledning til teknisk dokumentation
Kravene til formalia omkring ”Som udført” teknisk dokumentation har længe kunnet findes på Banedanmarks hjemmeside, men Banedanmark oplever et stigende behov for vejledning og rådgivning. Derfor opdateres og udvides vejledningerne løbende.
Banedanmark opdaterer vejledninger
I de nye og opdaterede vejledninger kan man bl.a. læse om, hvordan man anmoder om Banedanmarks unikke tegningsnumre, hvorfor Banedanmark skal bruge en kopi af dokumentationen i .tiff-format, og hvorfor og hvordan/hvornår kravene bedst håndteres.
Derudover tilbyder vi også at få kontrolleret de første ”Som udført” tegninger, der udarbejdes, så vi reducerer behovet for at rette op på alle tegninger til sidst. Det kalder vi præliminær kontrol.
Størstedelen af krav til udformning af ”Som udført” teknisk dokumentation er baseret på danske standarder samt andre regulativer og forordninger for god praksis. Andre krav understøtter Banedanmarks aktuelle arbejdsprocesser og IT-landskab. Disse krav bliver til dels håndteret i Informations- og Kommunikationsteknologiaftaler (IKT).
For personlig rådgivning om Banedanmarks krav til ”Som udført” teknisk dokumentation kontakt: tekdok@bane.dk. (Husk at informere om dit projekt eller Banedanmark projektnummer).
Du kan læse mere om Teknisk dokumentation her: https://www.bane.dk/Leverandoer/Krav/Teknisk-Dokumentation
Vær med til at fejre den nyrenoverede hovedbanegård i Aarhus
Søndag den 1. november markerer Banedanmark den store ombygning af Aarhus H, hvor der nu kun mangler at blive etableret kørestrøm.
Nu kører Svendborgbanen på digitalt signalsystem
Banedanmark har nu taget det nye digitale signalsystem i brug mellem Svendborg og Odense.
Ny gangbro åbnet på Hillerød Station
I begyndelsen af oktober blev den nye gangbro på Hillerød Station løftet på plads, og i dag kan passagererne så for første gang tage den nye gangbro hen over stationen.
Færre tog på Vestfyn efter brand i teknikhytte
Fredag morgen udbrød der brand i en teknikhytte, som benyttes til at styre signaler og sporskifter på Aarup Station. Det betyder, at der kører færre tog i den kommende tid.