Måling af sporets beliggenhed og skinners tilstand

Leverandørernes forskellige målevogne/måletog, sikrer med stor nøjagtighed objektive data om sporets beliggenhed og skinnernes tilstand. Dette er for at kontrollere, at der ikke er større fejl i sporet, end togene er testet og godkendt til at kunne klare.
Kører togene på en bane, der er godt vedligeholdt, betyder det færre fejl, færre forsinkelser, bedre komfort og flere tog til tiden. Derfor kører måletogene flere gange om året - jævnfør banenormerne.
Banedanmark har kontrakter med flere forskellige leverandører af måletog
Måling af sporbeliggenhed og køreledning
Målevognen, som måler sporets beliggenhed, kører så vidt muligt i dagtimerne, og selv om de skal måle sporet, kan de holde en arbejdshastighed på mellem 70 og 120 km/t, der gør, at de ikke generer den øvrige togdrift.
På en dag kan målevognen måle sporets beliggenhed på strækninger mellem 100 og 500 kilometer.
Ved at måle sporets beliggenhed får vi blandt andet informationer om højdefejl, vridningsfejl og sporvidde.
- Infranord´s IMV200 er en ombygget passagervogn. Målevognen har ingen selvstændig trækenhed og skal derfor trækkes af lokomotiv eller trolje.
- IMV200 måler med max 120 km/t.
- IMV200 måler sporets beliggenhed og køreledninger.
- Infranord´s IMV100 er et selvkørende måletog som måler sporets beliggenhed.
- BMV100 er Banedanmarks egen målevogn som måler sporets beliggenhed. BMV100 trækkes af troljer eller lokomotiv og måler med max 100 km/t.
Måling af skinner:
- Eurailscout´s UST02 er et selvkørende ultralydsmåletog, der med ultralyd og hvirvelstrøms målinger kan lokalisere eventuelle fejl og små revner i skinnerne.
Ultralydsmåletoget måler med 45 km/t og kører derfor om aftenen og natten. Der måles i gennemsnit 200 km spor pr. måleskift.

Sådan scanner Banedanmark jernbanen
Det er nu muligt at opmåle jernbanen digitalt, hvilket giver et endnu bedre grundlag for løbende at forbedre jernbanen.
Læs om scanningen
