Nu kører togene mellem Bramming og Tønder samt Esbjerg og Lunderskov på digitalt signalsystem
Fra tirsdag den 22. april kører tog på strækningerne Bramming-Tønder og Esbjerg Lunderskov på det nye digitale signalsystem. Det vil blandt andet gøre det muligt at afvikle trafikken mere effektivt og skal give passagererne mere stabile togforbindelser og færre forsinkelser.
Transportminister Thomas Danielsen glæder sig over at endnu en strækning nu kører på det topmoderne signalsystem:
"De nye signaler er endnu et skridt på vejen for at sikre den velfungerende, effektive og stabile togtrafik, passagererne fortjener. Jeg håber, passagererne oplever forbedringerne - ikke mindst i form af færre forsinkelser - både nu og de kommende år, når endnu flere strækninger bliver udstyret med de digitale signaler,” siger transportminister Thomas Danielsen.
Opgraderingen betyder, at de gamle signaler, som stod langs jernbanen, er fjernet. De gamle analoge sikringsanlæg var nedslidte og den største enkeltstående årsag til, at togene blev forsinket i Danmark.
Det nye signalsystem sørger for en høj sikkerhed for trafikken på jernbanen og kommunikerer konstant med lokomotivførerens computerskærm i førerrummet, og samtidig kan togdriften hele tiden følges med stor præcision fra Banedanmarks trafikstyringscentral i Fredericia. Det giver en mere effektiv trafikstyring og færre forsinkelser.
Arbejdet er opdelt i to faser, hvor systemet i første fase frem mod 22. april blev sat i drift. Derefter følger en indkøringsfase, hvor Banedanmark i den første tid justerer og retter fejl, og hvor lokomotivførere og trafikledere skal vænne sig til at køre på strækningerne i det nye system. Erfaringer fra tidligere udrulninger viser nemlig, at der i starten vil være ting, der skal rettes til, før systemet kører helt stabilt.
”Det nye signalsystem bliver en gevinst for passagererne, som vil opleve færre forsinkelser på grund af signalfejl. I starten kan der dog opstå situationer, hvor vi må bede passagerne om at udvise tålmodighed. Vi ved af erfaring, at der kan være udfordringer i begyndelsen, når vi tager et så komplekst system i brug, men vi er sammen med leverandøren klar med ekstra mandskab til at rette op, hvis det skulle ske,” siger områdechef i Banedanmark, Mads Søndergaard Petersen.
I forbindelse med udrulningen har Banedanmark i den seneste måned opgraderet 16 overkørsler med halv- eller helbomme og moderniseret yderligere 32 overkørsler mellem Bramming og Tønder.
Udrulningen af signalsystemet mellem Bramming og Tønder og Esbjerg og Lunderskov er den syvende i Jylland, hvor kun få strækninger fortsat kører på de gamle signaler. Du kan læse mere om de nye signalsystemer her på Banedanmarks hjemmeside.
Fakta om det nye digitale signalsystem
- Frem mod 2033 skifter Banedanmark alle de gamle, analoge sikringsanlæg langs hele jernbanenettet ud med nye signalsystemer – i alt mere end 2.600 kilometer.
- Det system, Banedanmark udruller, hedder ERTMS (European Rail Traffic Management System) og bygger på fælleseuropæiske standarder. Det skaber bedre betingelser for togtrafik på tværs af europæiske landegrænser.
- Med det nye signalsystem bliver togene og sporanlæg udrustet med nyt, teknisk udstyr, som kommunikerer i ét samlet system. På den måde giver systemet blandt andet en mere effektiv togdrift og bedre trafikinformation.
Udrulningsplan for det digitale signalsystem på fjernbanen
Se udviklingen og tidsplanen for det nye signalsystem på fjernbanen i Danmark
Se kortet med udrulningsplanen
Fordelene ved det nye signalsystem
Der er flere fordele ved at få det nye signalsystem på fjernbanen
Læs om fordelene
Moderne trafikstyring
Læs mere om den nye digitale trafikstyring i Danmark
Læs om moderne trafikstyring
Tiltrængt renovering af cykelbroen får fuld pedal
Banedanmark gik natten til mandag d. 29. juni i gang med den tiltrængte renovering af cykelbroen på Bruuns Bro. Den nyistandsatte cykelbro skal gerne stå klar til de aarhusianske cyklister i begyndelsen af september.
En ganske særlig frøblanding sikrer biodiversitet på nye skråninger
De nye jernbaneskråninger ved Brabrandstien bliver beklædt med planter, som gavner både øjet, insekterne og sikkerheden.
Nye spor og perroner på Kvissel Station
Frem til november arbejder Banedanmark på en omfattende fornyelse af Kvissel Station, der får nye spor, højere perroner samt nyt overgangsanlæg. Arbejdet betyder, at der indsættes togbusser mellem Frederikshavn og Sindal i godt tre uger i sommerferien.
Banedanmark har ekstra travlt i sporet i sommerferien
Banedanmark arbejder flere steder i landet i sommerferien. I uge 29 kører der derfor togbusser mellem Ringsted og Fredericia, hvor Banedanmark fornyer sjællandske strækninger og arbejder på en helt ny bane på Fyn.