Banedanmark er klar til storm: Reduceret trafik på fjernbanen og nedsat hastighed på S-banen
Togtrafikken bliver flere steder i landet påvirket af storm mandag og tirsdag.
Ugen starter blæsende, og det betyder at togtrafikken er påvirket flere steder. Banedanmark anbefaler at tjekke Rejseplanen, når man planlægger sin rejse.
DMI har varslet vind af stormstyrke flere steder i landet. Det påvirker togtrafikken tirsdag, hvor der nogle steder kører færre afgange og med lavere hastighed. Her på siden opdaterer vi løbende med ændringer i trafikken.
I landstrafikken og på fjern- og regionalstrækningerne køres der på mange strækninger med reduceret trafik fra tirsdag morgen og resten af døgnet, og på strækninger, hvor jernbanen kører gennem en skov, køres der med nedsat hastighed. Flere steder i landet, hvor stormen raser, reduceres til timedrift. Der har været enkelte væltede træer - blandt andet ved Bjerríngbro og Rønbjerg. Samtidig har Banedanmark fældet træer, som har været tæt på at vælte hen over skinnerne.
På S-banen kører togene frem til tirsdag kl. 19 med maksimalt 70 km/t på hele nettet. Der vil derfor være forsinkelser og længere rejsetid, og fra Hillerød eller Køge er der ændrede afgangstider. Et træ har siden tirsdag morgen siddet fast i køreledningen ved Kildebakke Station, hvilket betyder, at der kun er et spor til rådighed mellem Buddinge og Dyssegård. Linje Bx er derfor aflyst.
Det er en god idé at tjekke Rejseplanen, som løbende opdateres med ændringer i trafikken.
Banedanmark har under stormen et beredskab klar, som kan rykke ud hvis f.eks væltede træer og skader på køreledninger skaber problemer for trafikken. Læs mere om stormberedskabet.
12.10.2026
Ny gangbro åbnet på Hillerød Station
I begyndelsen af oktober blev den nye gangbro på Hillerød Station løftet på plads, og i dag kan passagererne så for første gang tage den nye gangbro hen over stationen.
09.10.2026
Færre tog på Vestfyn efter brand i teknikhytte
Fredag morgen udbrød der brand i en teknikhytte, som benyttes til at styre signaler og sporskifter på Aarup Station. Det betyder, at der kører færre tog i den kommende tid.
06.10.2026
Skinnetype er årsag til fejl på København – Ringsted
Banedanmark har identificeret fejl på særlig skinnetype på København – Køge Nord – Ringsted. De opstår, fordi godstog ikke giver skinnerne tilstrækkelig belastning.
05.10.2026
Banedanmark er gået i gang med at elektrificere jernbanebroen over Limfjorden
Elektrificeringen af jernbanebroen over Limfjorden er skudt i gang. Arbejdet fortsætter i 2027, hvor broen kan blive Danmarks første elektrificerede klapbro.