Tour de France påvirker kortvarigt togtrafikken lokalt

Enkelte jernbaneoverkørsler bliver i en kort periode spærret i forbindelse med anden og tredje etape af Tour de France. Det betyder, at togtrafikken kortvarigt indstilles lokalt, mens cykelrytterne suser over overkørslerne.
Når verdens største landevejscykelløb ruller gennem det danske land, bliver tre overkørsler spærret for tog i en kort periode, når cykelrytterne skal passere. Derfor bliver togtrafikken kortvarigt indstillet lokalt.
Det er helt konkret på etape to og tre, at cykelrytterne skal passere henholdsvis en og to overkørsler.
På etape to den 2. juli 2022, der starter i Roskilde og slutter i Nyborg, bliver overkørslen på Slagelsevej i Kalundborg i en kort periode spærret for tog. Det betyder, at der vil være enkelte forsinkelser og eventuelt aflysninger mellem Svebølle og Kalundborg fra cirka klokken 15.00 og 16.00.
På tredje etape den 3. juli 2022, som strækker sig fra Vejle til Sønderborg, skal cyklisterne passere to overkørsler. Det er overkørslen på Fårupvej i Jelling og overkørslen på Sønderborg Landevej nordøst for Gråsten. Der vil derfor være forsinkelser og eventuelt aflysninger på strækningen Give – Jelling – Vejle mellem cirka klokken 13.00 og 14.00 samt strækningen Gråsten – Sønderborg mellem cirka klokken 16.00 og 17.30.
For alle tre overkørsler gælder det, at togdriften indstilles en halv time før hurtigste tid og cirka en halv time efter langsomste tid.
Det anbefales at holde øje med Rejseplanen.dk.
Nu digitaliserer vi Aarhus Hovedbanegård
I uge 41 begynder arbejdet med at skifte de gamle signaler ud med det nye, digitale signalsystem på Aarhus Hovedbanegård. Det nye system skal få togtrafikken til at glide lettere – og det betyder, at du som passager kan se frem til færre forsinkelser og kortere rejsetider.

Aarhusiansk jernbanehistorie gennem minder på skinner
Mange har minder, der er forbundet med jernbanen i og omkring Aarhus. Minderne blev indsamlet ved et arrangement på Aarhus Hovedbanegård tidligere på året, hvor mere end 200 aarhusianere byttede et minde for et lille stykke skinne fra Hovedbanegården i forbindelse med opstarten af byggeriet.

Banedanmark etablerer byggeplads og adgangsvej til banen
Cykel- og gangsti bliver omlagt.

Sporfornyelsen på Aarhus Hovedbanegård tager form: Se udviklingen siden maj
Arbejdet med at bygge de nye spor og perroner på Aarhus H skrider hastigt fremad. I maj 2025 var skinner, sveller og ballast fjernet i spor 4-7, og hele området var gravet op.