Årets første varsel om sne og storm
Alle strækninger er åbne for normal drift, men fortsat risiko for forsinkelser
Opdateret 4. januar klokken 12.30.
De strækninger i Jylland, hvor togtrafikken har været indstillet på grund af snestorm, er nu åbne igen. Der vil dog formentligt stadig være forsinkelser resten af torsdagen, så tjek Rejseplanen og MitTog-appen.
2024 begyndte med varsel om sne og storm, og det var især Nord- og Midtjylland, som blev ramt. Og selvom Banedanmark var forberedt på frost, sne og kulde, var togdriften stærkt påvirket:
”Banedanmark er forberedt til snestorm sammen med jernbanevirksomhederne. Vi følger altid DMI’s vejrprognoser, og når vinteren viser tænder, er vi klar med opvarmede sporskifter og kolleger, der kan fjerne de op til 15 kg tunge isklumper, der sætter sig fast i sporskifterne,” siger områdechef i Trafik, Nicolai Smidt Sigsgaard.
Trafikken indstilles på følgende strækninger indtil kl. 12 torsdag den 4. januar:
Aarhus-Herning
Vejle-Struer
Struer-Herning
Aarhus-Struer (via Viborg)
Aarhus-Aalborg
Aalborg-Aalborg Lufthavn
*Nogle af strækningerne vil være lukkede indtil torsdag morgen. Tjek derfor løbende Rejseplanen og Mit Tog.
Der indføres timedrift på følgende strækninger indtil klokken kl. 12 torsdag den 4. januar:
- Fredericia-Aarhus (Lyntog og regionaltog aflyses, mens IC-togene kører)
- Aalborg-Frederikshavn
- Herning-Skjern
- Esbjerg-Holstebro
- Kystbanen (halvtimesdrift)
- Der er reduceret drift på flere sjællandske strækninger
Tjek rejsen på MitTog eller Rejseplanen.
Siden opdateres løbende.
Læs mere om, hvordan Banedanmark gør klar til vinteren: Sne og frost i sporet | Banedanmark
Tiltrængt renovering af cykelbroen får fuld pedal
Banedanmark gik natten til mandag d. 29. juni i gang med den tiltrængte renovering af cykelbroen på Bruuns Bro. Den nyistandsatte cykelbro skal gerne stå klar til de aarhusianske cyklister i begyndelsen af september.
En ganske særlig frøblanding sikrer biodiversitet på nye skråninger
De nye jernbaneskråninger ved Brabrandstien bliver beklædt med planter, som gavner både øjet, insekterne og sikkerheden.
Broarbejde spærrer Bruuns Bro om aftenen og natten
Renoveringen af cykelbroen langs Bruuns Bro bliver mere omfattende end planlagt. Derfor er det i en periode nødvendigt at spærre broen for biltrafik.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.