Derfor er nyt signalsystem på S-banen blevet en succes
Fagbladet Ingeniøren har været en tur med S-toget fra København for at høre om det nye signalsystem (CBTC).
Fagbladet Ingeniøren har været en tur med S-toget fra København for at høre om det nye signalsystem. Under turen forklarede signaldirektør Janus Steen Møller om, hvorfor digitaliseringen af S-banen er blevet en stor succes.
I september 2022 blev signalsystemet taget i brug på de sidste strækninger af S-banen og afløste det gamle, analoge signalsystem. Det nye system, CBTC, er baseret på radiokommunikation mellem trafikstyringen og toget og har sikret en historisk høj punktlighed på S-banen - 96,5 procent.
”I bund og grund er det her en komplet digitalisering af S-banen, som passagererne nu kan mærke fordelene ved. Det har naturligvis været en stor opgave, som også har krævet, at Banedanmark har måtte transformere sig selv for at kunne høste gevinsterne,« siger Janus Steen Møller til Ingeniøren.
Artiklen fortæller, at det har været et stort og komplekst arbejde at udrulle CBTC på hele S-banen. Banedanmark og vores leverandør, Siemens har blandt andet installeret over 1.000 akseltællere og over 3.750 baliser. Mere end 1.000 trafikstyringsmedarbejdere, lokomotivførere og vedligeholdelsesfolk er blevet uddannet i det nye system, siden udrulningen af CBTC begyndte i 2016, og der er kommet nye skærme i førerrummet med software fra det nye it-system.
”Ud over de tusindvis af baliser og akseltællere installeret langs jernbanen har vi også opsat radiomaster for hver 400 meter, der via trådløs teknologi sender signal til togets CBTC-computer. Derudover er der opsat 37 teknikhytter, som hjælper med at transmittere data til fjernstyringscentralen i Trafiktårn Øst, hvorfra togene styres. Det gør, at vi nøjagtigt kan triangulere togets placering og øge kapaciteten på S-togsbanen,” forklarer Janus Steen Møller.
Gevinsterne er færre forsinkelser og større punktlighed, fordi togene nu kan køre tættere på hinanden.
Her kan du læse hele artiklen ”Med i S-togets førerrum: Her blev det nye signalsystem en succes”, som kræver at du har abonnement på Ingeniøren.dk.
07.04.2026
Banedanmark ombygger Hillerød Station
Lokaltogs spor på Hillerød Station skal forbindes, så togene sydpå kan køre gennem Hillerød Station og videre til det kommende supersygehus i Favrholm. Banedanmark etablerer også nye sporskifter, nyt kørestrømsanlæg til S-banen og en gangbro, der fører over alle sporene på stationen.
26.03.2026
Aarhusianernes jernbaneminder har nået endestationen
Vandreudstillingen "Minder på skinner" er ankommet til Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
26.03.2026
Banedanmark fornyer sporene på travle sjællandske strækninger
Med stigende regnmængder er en god afvanding langs banen afgørende, og på to sjællandske sporfornyelser i 2026 vil afvanding være et særligt indsatsområde.
24.03.2026
Skinnefræseren er i sporet igen
Den 155 tons tunge skinnefræser gæster Sjælland, Jylland, Falster og Storebæltsbroen i løbet af april og maj, hvor opgaven er at fræse de små revner væk, som måletoget registrerede på sin kørsel.