250 borgere fik status på Aarhus H byggeriet
Onsdag den 26. november inviterede Banedanmark igen borgerne i Aarhus til møde på rådhuset for at fortælle om Aarhus H-projektet, som nu er godt halvvejs i tidsplanen.
Borgerne kunne stille spørgsmål og få en snak med de fagfolk, som til daglig færdes på byggepladserne.
“Opbakningen til mødet var stor, og der var også en stor spørgelyst, hvilket jeg tolker som et tydeligt engagement fra aarhusianernes side i deres by og bane,” fortæller Helle Thambo, projektchef i Banedanmark.
Særligt var der interesse for at høre mere om status på sporarbejdet og det nye arbejde, som skal til at begynde på broerne i Aarhus.
“Vi har planlagt indholdet til infomødet sådan, at borgerne kan få information om både arbejdet i sporet og på broerne, som vi udfører nu, men også det fremtidige arbejde, hvor det nye digitale signalsystem og elektrificeringen vil fylde mere,” fortæller Helle Thambo.
Borgerne fik også en ekstra oplevelse til informationsmødet på rådhuset denne gang, da de kunne opleve den nye vandreudstilling, der består af otte aarhusianske portrætter, som skildrer personlige jernbaneminder. Minderne spænder vidt i både tid og alder og giver et fint billede af banens store betydning i Aarhus.
Læs mere om Aarhus H-projektet her: Projektsiden - Aarhus H
Her finder du vandreudstillingen i Aarhus: Program
Forårsrengøring i Mindelunden
Mindelunden i Fredericia, hvor DSB-ansatte omkommet i tjeneste siden 1847 bliver mindet, har fået et tiltrængt ansigtsløft.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.
Trafikken i gang igen mellem Slagelse og Ringsted
Fra mandag morgen kører togene igen mellem Slagelse og Ringsted, efter at en nedrevet køreledning er blevet genetableret.
Store baneprojekter påvirker pinsetrafikken
I pinsen skal der arbejdes på store baneprojekter på både Sjælland og Fyn. Derfor indsætter DSB togbusser fra Ringsted til Fredericia.