Sporarbejde bliver til naturpleje
Jernbanemaskiner kan snildt bruges til andet end at forny jernbanen.
De skinnekørende gravkøer har nemlig fået til opgave at arbejde for naturen mellem Fredericia og Padborg, hvor de allerede er i fuld sving med at forny sporene.
Ind imellem sporarbejderne, skal maskinerne lave cirka 40 såkaldte jordskrab langs jernbanen i håbet om, at jordboende insekter og andre plantearter flytter ind.
Forsøget mellem Fredericia og Padborg er det første af sin slags, men giver det gevinst, kan det blive en ny standard for, hvordan Banedanmarks jernbaneprojekter kan bidrage til bedre biodiversitet i Danmark.
Et ønske, der står højt på transportminister Thomas Danielsens liste:
”Banedanmark råder over store arealer, og det er min ambition, at hver gang, der bliver bygget nyt eller renoveret, så skal der tænkes biodiversitet ind. Ved at indrette områderne langs banen med fokus på at skabe levesteder for planter og insekter kan de flere tusinde hektar jord langs jernbanen være med til at sikre en rig dansk natur,” siger han.
Et nervepirrende eksperiment
Ved at udnytte entreprenørens maskiner og sporspærringer til at udgrave til lysåbne arealer langs jernbanen, kan det skabe optimale leveforhold for truede biarter som gravebier og buksebier, som vi mangler i den danske natur.Og selv om konceptet med at skrabe jorden fri for græs kan lyde simpelt, så er pilotprojektet fyldt med spænding, fortæller assisterende TSA, Biodiversitet ved Banedanmark Anna Bonnichsen, der står i spidsen for projekt ’Insektkorridoren’.
”Jeg står og tripper lidt. Det er et nervepirrende forsøg, fordi vi reelt ikke ved, hvordan det udarter sig på den anden side. Men det er også det, der gør det så spændende. Det kunne være rigtig fedt, hvis vi til foråret kan se et væld af liv med summende blåhatjordbier, blåfugle og andre gode arter, der skaber mere variation i vores banenatur. For så betyder det, at vores arbejde med at lave en insektkorridor har virket, og vi kan rulle lignende tiltag ud i andre af vores baneprojekter.”
Jordskrabene bliver lavet for cirka hver 100 meter, hvor maskinerne allerede er i gang med at forny jernbanen, og hvor baneterrænet egner sig.
Hvad er jordskrab?
- Et jordskrab er en nem og billig metode, hvor man fjerner det øverste jordlag med græs og andre dominerende planter, der i dag forhindrer, at andre plantearter og insekter kan flytte ind langs banen.
- Ved hjælp af skinnekørende gravemaskiner fjerner man 15 centimeter af det øverste jordlag, så der på den måde bliver adgang til råjorden. Det skaber gode leveforhold for insektarter, der bygger rede under jorden.
- Jordhvepse, jordbier og nøjsomhedsplanter har dermed en chance for at flytte ind. Det kan også være fugle eller firben, som spiser insekterne.
Sådan arbejder Banedanmark for naturen
Vi udfører naturpleje og tager hensyn til naturen, når vi udfører vores projekter
Læs mere om vores arbejdeVilde naturoplevelser langs banen
Områderne langs med banen er gud for sjældne plante- og dyrearter Ru Bittermælk, Seglgræshoppen, Humlebillen, Dværgblåfuglen, Biulv og Salomons Lysestage.
Oplev banenaturenNu kan du køre med klimavenlige eltog mellem Holbæk og København
DSB's passagerer kan nu sætte sig til rette i eltog, efter at Banedanmark har elektrificeret strækningen mellem Holbæk-Roskilde.
Sådan blev banen bedre i 2024
I begyndelsen af december kunne Banedanmark afslutte det sidste af årets store sporarbejder. Det markerede samtidig afslutningen på et særdeles travlt år på jernbanen, hvor der er blevet fornyet, digitaliseret og elektrificeret i stor stil landet over. Tag med på en rundtur til årets projekter på jernbanen.
Rigsrevisionen offentliggør beretning om Banedanmarks Signalprogram
Rigsrevisionen har i dag offentliggjort en rapport, der omhandler sikkerheden omkring det nye digitale signalsystem.
Banedanmark undersøger grundlæggende årsag til fejl i signalsystemet
I torsdags opstod der en fejl i signalsystemet i Jylland, som påvirkede trafikken. Leverandøren har udbedret fejlen og er nu i gang med at analysere den bagvedliggende årsag. Der ikke noget, som tyder på eksternt påvirkning af systemet.