Ekstraordinært mange hastighedsnedsættelser forårsager forsinkelser i landsdelstrafikken
Der er for tiden ekstraordinært mange hastighedsnedsættelser på jernbanen, og det betyder, at der kan opstå forsinkelser i landsdelstrafikken. Det skyldes, at der er konstateret fejl på skinnerne flere steder, og indtil de er udbedret, kører togene med lavere hastigheder på flere strækninger.
De usædvanligt mange fejl er fundet i forbindelse med det løbende tilsyn, hvor man tjekker skinnerne med ultralyd. Når der konstateres en svaghed, tages der ingen chancer, og derfor nedsættes hastigheden.
Banedanmark har alle mand på opgaven med at rette op på fejlene.
”Vi arbejder alle hårdt på at udbedre fejlene, så vi igen kan afvikle trafikken normalt. Vi kommer ikke uden om, at hastighedsnedsættelserne for tiden går ud over rejsetiden. Særligt i landsdelstrafikken og den sjællandske regionaltogstrafik, hvor der kan opstå mindre forsinkelser på typisk 5-10 minutter,” siger direktør for teknisk drift i Banedanmark, Jes Øksnebjerg.
Banedanmark opfordrer passagerer til at tjekke Rejseplanen, inden man skal afsted.
Bedårende bi er flyttet ind et nyt sted i banenaturen
Et simpelt og billigt biodiversitetsprojekt i Banedanmark har vist fine resultater, og nye insekter og planter er nu at finde i naturen langs jernbanen mellem Fredericia og Padborg.
Mindst 35 gange er Banedanmarks broer blevet påkørt i år
Alt for mange lastbiler klemmer sig fast under jernbanebroer, hvilket er både dyrt og besværligt. Banedanmark opfordrer til, at landets vognmænd kigger ekstra grundigt på højderne under landets broer.
Du kan ikke lige nå det…
Antallet af registrerede nærved-hændelser i overkørsler, er steget markant.
Ombygningen af Hillerød Station går ind i ny fase
I september ankommer broelementerne til den nye gangbro på stationen. Elementerne skal samles og klargøres inden de skal løftes på plads i begyndelsen af oktober. Arbejdet giver ændringer for bus-og togtrafikken og i adgangsforholdene på stationen.