Banedanmark vinker farvel til fossil opvarmning
Siden 2017 har Banedanmark udskiftet 15 olie- og gasfyr med varmepumper og fjernvarme i for eksempel lagre, kontorer og værksteder. Dermed er Banedanmark tæt på at være i mål med en total afskaffelse af fossil opvarmning af egne bygninger. Og det er der adskillige gode grunde til, siger Henrik Hastrup Madsen, chefkonsulent i Banedanmarks Miljø & Klima-sektion.
”For det første handler det om bæredygtighed. Hver gang vi vinker farvel til et olie- eller gasfyr, tager vi et lille men vigtigt skridt i retning af et mere bæredygtigt Banedanmark. Det giver et lavere CO2-aftryk, mindre afhængighed af fossilt brændsel fra blandt andet Rusland og mindre lokal luftforurening. For det andet er det samtidigt godt købmandskab, da vi også sparer penge over en årrække, når vi udfaser olie- og gasfyrene,” siger Henrik Hastrup Madsen.
Gastanken på Ingerslevsgade er den seneste, men langt fra den sidste i rækken af varmekilder, som skifter farve fra sort til grøn.
”Vi er ikke færdige, men jeg forventer, at vi i de kommende år kan erstatte de sidste olie- og gasfyr med enten varmepumper eller fjernvarme. Inden udgangen af 2024 satser vi indtil videre på at have udfaset et forbrug af fossile brændstoffer, som svarer til hvad over 50 parcelhuse ville brænde af,” siger Henrik Hastrup Madsen.
Ved udgangen af 2024 forventer Banedanmark, at der kun er enkelte bygninger, hvor der stadig benyttes fossilt brændsel til opvarmningen.
Byggepladserne nedlægges og cykelstien ved Brabrandstien åbner igen
Arbejdet med at nedlægge de midlertidige byggepladser omkring Aarhus H er nu gået i gang. I takt med at byggepladserne ikke længere er i brug, bliver arealerne ryddet og ført tilbage til deres oprindelige form. Arbejdet vil foregå løbende frem mod jul.
Nyt spor giver mere fleksibel togtrafik
I forbindelse med ombygningen af jernbanen i Aarhus, er der etableret et nyt spor 8 på banegården. Med det nye spor kan trafikken afvikles mere fleksibelt, hvilket gør stationen bedre rustet til den daglige drift.
Trafiktårnet lyser op i regnbuens farver
Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.
Nye spor og perroner på Kvissel Station
Frem til november arbejder Banedanmark på en omfattende fornyelse af Kvissel Station, der får nye spor, højere perroner samt nyt overgangsanlæg. Arbejdet betyder, at der indsættes togbusser mellem Frederikshavn og Sindal i godt tre uger i sommerferien.