Arbejdet med at forny sporene ved Hellerup Station forlænges

Siden foråret har Banedanmark arbejdet med at forny sporene mellem Svanemøllen og Hillerød. Arbejdet er færdigt på en stor del af strækningen, men på Hellerup Station trækker arbejdet ud.

Over de seneste måneder er der blevet udskiftet slidte skinner, sporskifter, ballast og sveller flere steder på S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød, ligesom Banedanmark har benyttet lejligheden til at renovere fire broer på strækningen. 

Arbejdet skulle oprindeligt være afsluttet i løbet af oktober, men bliver nu forlænget frem til december. Projektchef Malene Friis Aagaard siger: 

”Vi er nået rigtigt langt med at forny sporene på S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød i løbet af de seneste måneder. Nu udestår den sidste del af arbejdet, der er koncentreret omkring Hellerup Station, hvor der skal etableres et nyt sporskifte og arbejdes på kørestrømsanlægget på stationen. I forbindelse med disse to arbejder har der været udfordringer med at få leveret vigtige komponenter, hvilket gør det nødvendigt at forlænge arbejdet med nogle måneder.”

Ændringer i togtrafikken

Den forlængede arbejdsperiode betyder, at togtrafikken på S-banen gennem Hellerup Station bliver påvirket frem til slutningen af november. 

Projektchef Malene Friis Aagaard siger: 

”Hellerup Station er et travlt knudepunkt på S-banen og derfor har vi planlagt den forlængede arbejdsperiode på stationen med størst mulig hensyntagen til både passagererne på S-banen og naboerne til banen.”

Arbejdet vil i perioden til og med den 23. november betyde ændringer for S-togspassagerer. DSB og Banedanmark opfordrer derfor passagerne til at planlægge rejsen på Rejseplanen og holde sig opdateret på DSB’s hjemmeside

Seneste nyt fra Banedanmark

Aarhus H
Aktuelt

Aarhus H: Ombygning

Perroner og spor ved og på Aarhus Hovedbanegård skal fornyes og renoveres. Samtidig skal strækningerne til og fra sporfornyes, hastighedsopgraderes, elektrificeres og have nye signaler. 

Læs om projektet
 ""
Afsluttet

Nyt digitalt signalsystem mellem Esbjerg-Lunderskov og Bramming-Tønder

I foråret 2025 tages det nye signalsystem i brug mellem Esbjerg-Lunderskov og Bramming-Tønder.

Læs om projektet
Sporfornyelsesmaskine

Svanemøllen-Hillerød: Sporfornyelse

Banedanmark gennemfører i 2025 en omfattende fornyelse af S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød.

Læs om projektet