Analyse af ny Lillebæltsforbindelse sat på pause
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet at sætte den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt på pause, indtil resultaterne af forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar.
Den strategiske analyse af en ny forbindelse på tværs af Lillebælt er sat på pause.
Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at undersøge, hvordan man sikrer den nødvendige kapacitet til både vej- og jernbanetrafik i Lillebæltskorridoren i fremtiden.
Vejdirektoratet og Banedanmark fik til opgave at udføre en såkaldt strategisk analyse for at afdække hvilke muligheder og udfordringer, der vil være i forbindelse med dette projekt. Screeningsfasen, som er første trin i den strategiske analyse, er nu afsluttet.
Forligskredsen har vurderet, at linjeføringen må ses i sammenhæng med resultatet af den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, som forventes færdig i slutningen af 2024. Derfor bliver den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse midlertidigt sat på pause.
Som led i screeningsfasen har Vejdirektoratet og Banedanmark også kigget på de eksisterende forbindelser på tværs af Lillebælt. De opdaterede beregninger viser, at der først vil være udsigt til kritisk trængsel på Den Ny Lillebæltsbro efter år 2040. Det er samtidig vurderingen, at Den Gamle Lillebæltsbro kan holde mindst 50 år endnu.
Læs screeningsrapporten på Vejdirektoratets hjemmeside
Læs om projektet for en ny forbindelse på tværs af Lillebælt på Banedanmarks hjemmesidde
Yderligere oplysninger:
Vejdirektoratets pressetelefon: 51 83 33 93
Banedanmarks pressetelefon: 82 34 13 13
Forårsrengøring i Mindelunden
Mindelunden i Fredericia, hvor DSB-ansatte omkommet i tjeneste siden 1847 bliver mindet, har fået et tiltrængt ansigtsløft.
Renoveringen af cykelparkeringen på Bruuns Bro går i gang
Banedanmark fjerner onsdag cykler fra Hallsti ved Banegraven for at gøre plads til arbejdet på cykelparkeringen på Bruuns Bro og spærrer i den forbindelse Hallsti frem til begyndelsen af september.
Trafikken i gang igen mellem Slagelse og Ringsted
Fra mandag morgen kører togene igen mellem Slagelse og Ringsted, efter at en nedrevet køreledning er blevet genetableret.
Store baneprojekter påvirker pinsetrafikken
I pinsen skal der arbejdes på store baneprojekter på både Sjælland og Fyn. Derfor indsætter DSB togbusser fra Ringsted til Fredericia.