Trafiktårnet lyser op i alle regnbuens farver

WorldPride 2021 foregår i år i København og Malmø, og Banedanmark markerer det sammen med Vejdirektoratet ved at belyse Trafiktårn Øst i alle regnbuens farver.

 

World Pride begynder i København og Malmø på torsdag den 12. august og varer frem til og med søndag den 22. august. I den forbindelse markerer Banedanmark og Vejdirektoratet en fælles støtte til arrangementet og de værdier, World Pride står for, ved at belyse Trafiktårn Øst med regnbuefarver ud mod Vasbygade og jernbanen vest for Københavns Hovedbanegård.

Trafiktårnet vil være oplyst i de mørke aftentimer, om natten og tidligt om morgenen under World Pride.
 
Trafiktårn Øst er en markant bygning i det centrale København. Tårnet er dermed et oplagt sted at markere Banedanmark og Vejdirektoratets støtte til formålet om mangfoldighed, lighed og menneskerettigheder, da flere tusinde mennesker dagligt kommer forbi – enten med tog, bil, til fods eller på cykel.
 
Om aftenen og natten vil tårnet fremstå som en nattens regnbue med lys i alle farver. Lyset fra lamperne vil ramme flader på Trafiktårnets facade, hvor der ikke er vinduer, for ikke at genere kollegerne. 

Se nattens regnbue fra luften