Stormen Nora giver ændringer i togtrafikken

På baggrund af DMI’s stormvarsel forventer Banedanmark at indstille store dele af togtrafikken fra fredag aften til lørdag middag.
Med stormen Nora har DMI varslet vindstød af orkanstyrke i store dele af landet.
Derfor forventer Banedanmark at indstille store dele af landets togtrafik fra fredag klokken 21:00 til lørdag middag.
”Vi tager stormvarsler som denne meget alvorligt, og af hensyn til sikkerheden lægger vi derfor nu op til at lukke ned for store dele af togtrafikken, mens stormen raser. Samtidig sørger vi for, at vores beredskab er klar og på plads her i weekenden til at kunne fjerne væltede træer på banen,” siger områdechef i Banedanmarks trafikstyring Nicolai Smidt Sigsgaard.
Det forventes på nuværende tidspunkt, at togdriften i Nordjylland, i dele af Midtjylland og på S-banen i København kan køre som normalt. Passagerer opfordres til at holde sig løbende opdateret i Rejseplanen.
Sporet skal ryddes
Banedanmark overvåger løbende situationen sammen med DMI og togoperatørerne.
Kraftig blæst kan resultere i væltede træer langs jernbanen, og derfor vil der sandsynligvis være et oprydningsarbejde lørdag morgen, når vinden har lagt sig. Banedanmark har folk klar til at rydde sporene, inden trafikken kan genoptages.
Her kan du læse mere om, hvordan jernbanen forberedes til storm.
Nyheden er opdateret fredag 18. februar klokken 11:02. Vi opdaterer løbende...

Nye spor klar mellem Skjern og Holstebro
Banedanmark har fornyet og opgraderet jernbanen mellem Skjern og Holstebro, og banen er klar til at tage imod passagererne igen.

Fortidsminder udskyder perronfornyelse
Fund fra bronzealderen er dukket op på Banedanmarks byggeplads ved Kvissel Station. For at give tid og plads til de arkæologiske udgravninger ombygger Banedanmark derfor først perronerne til næste år.

EU sender 145 millioner kroner til nyt signalsystem på Fyn
Banedanmark har fået tildelt 19,3 millioner euro til at udrulle nyt digitalt signalsystem fra Korsør til Middelfart.

Sporfornyelse påvirker trafikken på travl strækning
Banedanmark fornyer sporene mellem Høje Taastrup og Roskilde, og det kan desværre mærkes på den travle strækning.