Mød tre kvinder, som digitaliserer jernbanen

At bygge og udvikle en moderne jernbane, som kører på digitale signalsystemer, kræver sin kvinde. Heldigvis er der stadig flere kvinder, som vælger at arbejde med jernbanen, og i de kommende år har Banedanmark en målsætning om at tiltrække endnu flere kvindelige medarbejdere.  

Tre af de kvinder, som allerede er i fuld gang med at udvikle og drive fremtidens jernbane, er sikringstekniker Anna Westergaard Dethlefsen, projektleder i Signalprogrammet Lillian Angela Ibilat Petersen og trafikleder Anette Petersen. Med hver sin faglighed er de dybt engagerede i at opgradere strækningen mellem Fredericia og Padborg med det nye digitale signalsystem.  

Netop denne strækning er et vigtigt knudepunkt for hele Banedanmarks Signalprogram. Det er nemlig her signalsystemerne fra to forskellige leverandører, som håndterer henholdsvis Øst- og Vestdanmark, mødes. Og i Padborg skal systemet forbindes til Tyskland og skabe en velfungerende forbindelse til resten af Europa. 

Kan man tage et bad for givet?

”Vi kvinder kan præcis det samme som mændene. Og både kollegerne og jeg synes, at det gør en forskel, når der også er kvinder med. Det skaber en bedre dynamik”. Mød Anna Westergaard Dethlefsen, den første kvinde i fagområdet Sikring på fjernbanen.

Da Anna Westergaard Dethlefsen kom til Banedanmark for lidt over to år siden, fandt hun hurtigt ud af, at hun var den første kvinde i fagområdet Sikring på fjernbanen. Der var nemlig ingen badefaciliteter til kvinder, så hun kunne gå i bad efter en vagt ude i sporet, fortæller hun.

”Der havde bare aldrig været en kvinde i jobbet før. Selvom det generelt ikke fylder meget i min hverdag, så har sådan en “lille” ting stor betydning. Heldigvis er der nu kommet et bad kun til kvinder, selvom der er omkring 100 mænd og kun to kvinder i Sikring,” siger Anna.

Der havde bare aldrig været en kvinde i jobbet før. Anna Westergaard Dethlefsen

Det vigtigste for Anna er, at ingen har sat spørgsmålstegn ved hendes faglighed eller hendes måde at arbejde på.

”Jeg mærker en stor velvillighed fra mine kolleger og ledere. Elektrikerfaget har traditionelt været mandsdomineret, og de få kvinder, som bliver elektrikere, er svære at rekruttere til at arbejde på banen,” fortæller Anna, der ikke længere ser jernbanen som en mandsdomineret verden, som det måske var engang. Alligevel savner hun flere kvinder på banen – især i hendes division.

”Vi kvinder kan præcis det samme som mændene. Og både kollegerne og jeg synes, at det gør en forskel, når der også er kvinder med. Det skaber en bedre dynamik,” siger hun.

Sammenhold på tværs af sprog i Signalprogrammet

”Det er positivt, at der kommer flere kvinder på banen, men jeg kunne godt ønske mig, at der var flere kvinder i de tekniske fag. Og jeg ville elske at se kvinder med anden etnisk baggrund i topledelsen.” Mød Lillian Angela Ibilat Petersen, Project Manager i Signalprogrammet.

En anden kvinde, der arbejder med det digitale signalsystem, er Lillian Angela Ibilat Petersen, som spiller en vigtig rolle forud for udrulningen af det nye signalsystem. Hun er som projektleder med til at styre projektet mellem Fredericia og Padborg fra hovedkontoret i København, hvor hun nu har arbejdet i fem år.

Lillian Angela Ibilat Petersen er uddannet i Storbritannien i Quantity Surveying, en uddannelse, der handler om at styre byggeprojekter, så de ikke skrider – hverken økonomisk, tidsmæssigt eller teknisk.

Jeg ville elske at se kvinder med anden etnisk baggrund i topledelsen.Lillian Angela Ibilat Petersen

Lillians modersmål er ikke dansk, men det ser hun kun som en fordel i Signalprogrammet. Stort set alle i programmet taler engelsk, og det samme gælder mange samarbejdspartnere og leverandører, som hun er i kontakt med som projektleder for den store IT-udrulning på jernbanen.

”Signalprogrammet er et internationalt team. Men vi lever jo ikke i vores egen boble, og vi er i daglig kontakt med kolleger i andre områder af Banedanmark, hvor de primært taler og skriver på dansk. Hvis der er tekniske ting, der kræver en forklaring på dansk, får jeg hjælp fra mit team. Vi får det altid til at fungere, og det er det vigtigste,” fortæller hun.

Lillian møder mange kvalificerede kvinder i Banedanmark, men ikke alle steder er kvinderne lige godt repræsenterede.

”Det er positivt, at der kommer flere kvinder i branchen. Jeg møder dem på mange niveauer, men jeg kunne godt ønske mig, at der var flere kvinder i de tekniske fag. Og jeg ville elske at se kvinder med anden etnisk baggrund i topledelsen. Det ville sende et stærkt signal om inklusion og inspirere flere til at sigte mod toppen,” siger Lillian.

I første omgang er Lillian dog fuldt fokuseret på at levere den store opgave i Banedanmark.

”Jeg synes, at det er fedt at arbejde i Signalprogrammet. Jeg får et stort netværk, og jeg lærer mere om de tekniske sager. På det her projekt skal de digitale signaler i Øst- og Vestdanmark mødes og forbinde systemet videre til Tyskland. Det er klart en udfordrende opgave med stor kompleksitet, men helt vildt spændende.”

Ingen blinde vinkler i trafiktårnet

“Vi skal være opmærksomme på at skabe diversitet på alle niveauer. Når det er sagt, er jeg stolt af at arbejde i en organisation, der gør så meget for diversiteten og mangfoldigheden. Men vi er ikke i mål,”. Mød Anette Pedersen, der styrer trafikken både med gamle og nye systemer fra Trafiktårn Vest.

Som trafikleder og disponeringsleder arbejder Anette Petersen til dagligt i Trafiktårn Vest i Fredericia. Men da hun startede i Banedanmark i 2005, var det på betjeningsstationen i Padborg, hvor hun styrer trafikken mellem Fredericia og Padborg. Dengang var kønsfordelingen ikke så lige, som den er i dag.

”Selvom arbejdet som trafikleder er teknisk og traditionelt har tiltrukket flere mænd, betyder kønnet ikke noget for, om man er en kvalificeret trafikleder. I min arbejdsdag mærker jeg ikke forskellen, og vi er næsten lige fordelt,” fortæller Anette.

”Når jeg kigger et led højere op, er der dog en skæv fordeling. Jeg synes, den bedste skal have jobbet, og ingen skal have særbehandling. Men hvorfor er kvinderne der ikke?”

Jeg stolt af at arbejde i en organisation, som gør så meget for diversiteten og mangfoldigheden. Men vi er ikke i mål.Anette Petersen

Anette er dog sikker på, at udviklingen kommer, når man først er opmærksomme på de blinde vinkler.

“Jeg tror, vi skal være mere opmærksomme på at skabe diversitet på alle niveauer. Når det er sagt, er jeg stolt af at arbejde i en organisation, som gør så meget for diversiteten og mangfoldigheden. Men vi er ikke i mål,” fastslår Anette.    

Kønsfordeling i Banedanmark