Et hav af minder blev byttet for skinner

Banedanmark inviterede søndag til åben byggeplads på Aarhus Hovedbanegård, hvor aarhusianerne fik et særligt indblik i byggeriet af jernbanen, der netop nu gennemgår en omfattende opgradering. En gammel skinne fra Hovedbanegården blev uddelt i små stykker til aarhusianere med mindeværdige oplevelser fra banen.
Jeg har de sidste 12 år boet lige op ad skinnerne. Jeg nyder udsynet over banearealet og følger spændt med i byggeriet,” udtaler borger Rasmus fra Ankersgade i Aarhus. 

Mange deltagere kom velforberedte med minder til arrangementet i håb om at få de små historiske stykker skinner med sig hjem. Vandre- og ankomsthallen emmede af nostalgi, og der blev talt om banens store betydning. 

“Vi har simpelthen modtaget så mange gode historier om banen og Hovedbanegården i Aarhus, der har lagt skinner og perroner til alt lige fra blomstrende kærlighedshistorier til glade barndomsminder,” fortæller Helle Thambo, projektchef i Banedanmark. 

Mens snakken gik, var børnene gladeligt underholdt som banedetektiver, der gik på jagt efter den nye jernbanes gevinster, som heldigvis er til at få øje på. 

En elektrificeret jernbane med nye digitale signalsystemer vil sikre både kortere rejsetid, øget komfort, bedre trafikinformation, mere fleksibel afvikling af trafikken og dermed flere tog til tiden.

Alt sammen tiltag, der understøtter toget som et attraktivt, grønt og miljøvenligt transportvalg, der reducerer støjniveauet, forbedrer miljøet og naturen langs banen til gavn for alle naboer.  

Arbejdet i Aarhus strækker sig fra april 2025 til udgangen af 2026, og er delt ind i flere delprojekter, der gennemføres samtidigt. Det sker for at gennemføre projektet på kortest mulige tid, mens togdriften i videst mulige udstrækning opretholdes.
 

Åbent hus den 22. juni 2025

Aarhus H fra oven
Nyhedsbrev

Hold dig opdateret om Aarhus H

Få sidste nyt fra ombygningen af Aarhus Hovedbanegård samt invitationer til aktiviteter og events i forbindelse med byggeriet.

Tilmeld dig Nyt fra Aarhus H

Seneste nyt om Aarhus H-projektet