Banedanmark klar med ny klimaplan
Jernbanen er en grøn og klimavenlig transportform, som spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling og som kan være med til at nedsætte CO2-udslippet til atmosfæren. Med den nye klimaplan sætter Banedanmark mål og rammer for sin CO2-reduktion frem imod år 2030.Målet med Banedanmarks klimaplan er at reducere CO2-udledning med 20-30 % frem mod 2030, i forhold til CO2-udledningen i 2019.
Den nye klimaplan identificerer både den CO2-udledning, som Banedanmark direkte eller indirekte har indflydelse på, herunder Banedanmarks egen anvendelse af fossile brændsler, udledning fra forbrug af varme og elektricitet og underleverandørers CO2-udledning.
Klimaplanen peger på en række virkemidler, som kan bidrage til en reduktion af CO2-udledning i Banedanmark:
- Energieffektivisering og anvendelse
- Materialeoptimering og dimensionering
- Materialevalg og substitution
- Transport, maskiner og konstruktion
- Bortskaffelse, affald og genanvendelse
- Samlede CO2-reduktioner
Du kan læse klimaplanen via dette link.
Fakta:
- Banedanmark arbejder i overensstemmelse med regeringens mål om et klimaneutralt samfund senest i 2050 og en grøn omstilling af transportsektoren.
- Klimaloven forpligter Danmark til en samlet 70 %-reduktion i CO2-udledningen i 2030 ift. 1990.
- Over de næste ti år vil Banedanmark reducere sin CO2-udledning med 20-30 procent.
Byggepladserne nedlægges og cykelstien ved Brabrandstien åbner igen
Arbejdet med at nedlægge de midlertidige byggepladser omkring Aarhus H er nu gået i gang. I takt med at byggepladserne ikke længere er i brug, bliver arealerne ryddet og ført tilbage til deres oprindelige form. Arbejdet vil foregå løbende frem mod jul.
Nyt spor giver mere fleksibel togtrafik
I forbindelse med ombygningen af jernbanen i Aarhus, er der etableret et nyt spor 8 på banegården. Med det nye spor kan trafikken afvikles mere fleksibelt, hvilket gør stationen bedre rustet til den daglige drift.
Trafiktårnet lyser op i regnbuens farver
Banedanmark lyser Trafiktårnet i København op i regnbuens farver for at markere, at der er plads til alle på banen.
Tiltrængt renovering af cykelbroen får fuld pedal
Banedanmark gik natten til mandag d. 29. juni i gang med den tiltrængte renovering af cykelbroen på Bruuns Bro. Den nyistandsatte cykelbro skal gerne stå klar til de aarhusianske cyklister i begyndelsen af september.