Kvalifikations-ordning for totalentrepriser afvikles

Banedanmark udbyder indkøb af ydelser eller varer i konkurrence mellem prækvalificerede leverandører optaget på vores kvalifikationsordninger. Vi arbejder kontinuerligt med at forbedre nuværende løsninger for smidig sagsbehandling. Efter en gennemgang af ordningen for totalentrepriser, er der blevet truffet beslutning om, at "kvalifikationsordningen for totalentrepriser" ikke sikrer udbud på den mest optimale måde.

"Kvalifikationsordning for totalentreprenører" vil derfor blive afviklet den 9. september 2019 og vil efter denne dato ophøre.

Afviklingen af "kvalifikationsordningen for totalentrepriser" vil ikke påvirke optagelse eller ansøgning på andre af Banedanmarks kvalifikationsordninger.

Banedanmark takker for entreprenørers interesse for at have tilmeldt sig ordningen.

Hvis du har spørgsmål til afvikling af kvalifikationsordningen for totalentrepriser, er du velkommen til at henvende dig til Indkøbskonsulent Tue Windfeld, trwe@bane.dk

Der er fortsat mulighed for at søge optagelse på kvalifikationsordninger for følgende seks services:

  1. Assessor – ISA NoBo

  2. Entreprenørydelser i forbindelse med anlægs- og fornyelsesopgaver

  3. Ressourcepersoner inden for diverse discipliner primært inden for anlægs- og fornyelsesopgaver; f.eks. projektledelse, stabsfunktioner eller lignende

  4. Rydningsydelser i forbindelse med anlægs- og fornyelsesopgaver

  5. Stålskinner til UIC60-, DSB 45- og hovedhærdede skinner

  6. Rådgiverydelser omfattende rådgivende ingeniør- og landinspektørvirksomhed

 

Information om Banedanmarks de seks kvalifikationsordninger finder du her på hjemmesiden under ”Kvalifikationsordninger”.