Tilmelding til kurser

Ønsker du at komme på kursus hos Banedanmark, skal du kontakte den person der er kursuskontaktpersonen hos din arbejdsgiver. Er du i tvivl om hvorvidt I har en kursuskontaktperson hos din arbejdsgiver, kan du altid skrive til bdkuddannelser@bane.dk, og få det oplyst.

Har din virksomhed ikke en kursuskontaktperson, kan I få oprettet en igennem Banedanmark.

Tilmelding til kurser som kursuskontaktperson

Det er kursuskontaktpersonen der opretter medarbejdere og tilmelder disse til kurser og uddannelser i Banedanmarks kursusportal. Heri ligger også at uploade den krævede dokumentation, som forudsættes for deltagelse på de respektive kurser og uddannelser. På kursusportalen ligger der vejledninger til, hvordan man tilmelder og afmelder medarbejdere, uploader billeder, uploader dokumentation osv.

Oprettelse af kursuskontaktperson

For at blive oprettet som kursuskontaktperson hos Banedanmarks, skal vedkommende der ønsker at blive oprettet, udfylde og underskrive en tro og love-erklæring, og indsende denne elektronisk til bdkuddannelser@bane.dk, eller med almindelig post til Banedanmarks Uddannelsescenter, Mellem broerne 14, 4100 Ringsted.

Når Tro- & love-erklæringen er modtaget, vil brugernavn, password og vejledninger, blive sendt til den nye kursuskontaktperson inden for 5 arbejdsdage.

Har man yderligere spørgsmål er man altid velkommen til kontakte Banedanmarks uddannelsescenter.

Hvis du har problemer med at logge ind på Banedanmarks kursuskatalog til trods for at du er oprettet som kursuskontaktperson, kan du alternativt prøve en anden browser. Kopier dit link over i en anden browser som fx Google Chrome eller Mozilla Firefox.

Hvis du stadig har problemer med at logge ind, kan du kontakte saphr@bane.dk.

Kontakt 

Alle henvendelser vedrørende Banedanmarks kurser og uddannelser bedes rettes til Banedanmark Uddannelsescenter

 

 

Telefontid

Mandag til torsdag fra kl. 08.00 til kl. 11.30.