FKI/SKI (Spor & Sikring) Repetition (E-læring)

E-læringen kan tilgås via linket til højre, ved først at oprette sig som bruger.

 

Kurset er for: 

Personer som skal deltage på grundkurserne SR2 Sikring, SR1 eller Rangerleder

  • Disse personer skal gennemføre e-læringskurset tidligst to måneder inden kursusstart og skal medbringe kursusbeviset på kurset. Medbringes der ikke et gyldigt kursusbevis for bestået e-læringskursus, vil personen ikke kunne deltage på kurset og vil blive sendt hjem, og der vil blive faktureret for kurset.
  • Kompetencen registreres ikke særskilt men indgår i grundkursus-kompetencen, når denne bliver registreret.

Personer med en SR-arbejdsleder 2-kompetence eller højere, som skal deltage på EUSR

  • Da FKI/SKI (Spor & Sikring) er en del af SR-arbejdsleder 2-kompetencen, skal den del vedligeholdes ved hjælp af e-læringskurset i stedet for på et EUSR-kursus.
  • Disse personer skal gennemføre e-læringskurset tidligst to måneder inden kursusstart og skal medbringe kursusbeviset på EUSR-kurset. Medbringes der ikke et gyldigt kursusbevis for bestået e-læringskursus, vil personen ikke kunne deltage på EUSR-kurset og vil blive sendt hjem, og der vil blive faktureret for kurset.
  • Kompetencen registreres ikke særskilt men indgår i EUSR-kompetencen, når denne bliver registreret.

Personer som skal forlænge deres FKI/SKI (Spor & Sikring) kompetence

  • Har personen en FKI/SKI (Spor & Sikring) kompetence, kan vedkommende, ved at gennemføre e-læringskurset indenfor to måneder inden kompetencens udløb, forlænge sin kompetence med yderligere to år. Førhen kunne kompetencen kun forlænges ved deltagelse på et tilstedeværelseskursus.
  • Kompetencen registreres ved, at kursusbeviset sendes til bdkuddannelser@bane.dk. Banedanmark Uddannelse registrerer kursusdeltagelsen i Banedanmarks systemer, og kompetencen vil fremgå på legitimationskortet inden for fem hverdage efter modtagelse af kursusbeviset.

Personer som allerede har FKI/SKI (Spor & Sikring) men ikke DI SiCat (Spor & Sikring)-kompetencen, og som skal arbejde i områder, hvor DI SiCat (Spor & Sikring)-kompetencen er påkrævet

  • Disse personer skal gennemføre e-læringskurset for at opnå DI SiCat-delen af kompetencen.
  • Kompetencen registreres ved, at kursusbeviset sendes til bdkuddannelser@bane.dk. Banedanmark Uddannelse registrerer kursus-deltagelsen i Banedanmarks systemer, og kompetencen vil fremgå på legitimationskortet inden for fem hverdage efter modtagelse af kursusbeviset.

Generelle informationer

  • DI SiCat (Spor & Sikring) er fra 1. januar 2019 indeholdt i FKI/SKI (Spor & Sikring) grundkursus og FKI/SKI (Spor & Sikring) Repetition (E-læring).
  • Selvom en person, der skal på et SR-grundkursus eller EUSR-kursus, har en gyldig FKI/SKI (Kørestrøm) kompetence, skal vedkommende stadig gennemføre og bestå FKI/SKI (Spor & Sikring) Repetition (E-læring) inden fremmøde, da det er en del af kurset, og uden e-læringen kan kursisten ikke bestå kurset.
  • Såfremt en person møder op til et SR-grundkursus eller EUSR-kursus og ikke har medbragt dokumentation på at have bestået FKI/SKI (Spor & Sikring) Repetition (E-læring), inden for de seneste 2 måneder, vil personen blive hjemsendt og får ikke lov til at deltage på kurset. Banedanmark vil fakturere for vedkommendes plads på kurset.
  • Der bliver ikke faktureret særskilt for FKI/SKI (Spor & Sikring) Repetition (E-læring).
  • Personer kan tage FKI/SKI (Spor & Sikring) Repetition (E-læring), så mange gange som der er behov for, for at bestå.

Har du spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte os på bdkuddannelser@bane.dk eller Tlf.: 6192 3625 / 6192 3590 (telefontid man-tor. i tidsrummet 8.00-11.30).

Med venlig hilsen

Banedanmark

HR Uddannelse

Kursusdrift