Fjernstyring af sikringsanlæg
BN2-75-1 126 sider (Februar 2007)
Dette dokument beskriver Banedanmarks funktionskrav ved opbygning af trafikstyringssy-stemer til lokal- og fjernstyring af sikringsanlæg.
Kravene er projektuafhængige og skal anvendes i forbindelse med udbud. Anlægs- og projektspecifikke krav, der ikke er beskrevet i denne norm, skal beskrives i det pågældende projekts kravspecifikation.
Sikringsanlæg kan betjenes lokalt eller fjernt. Den betjeningsmæssige overbygning, hvad enten det er lokalt eller fjernt via et fjernstyringssystem er her betegnet som et trafiksty-ringssystem.
Ved lokal betjening er trafikstyringssystemet en datamat el.lign., der er en overbygning på sikringsanlægget og kan have funktioner, der kan understøtte betjeningen, men som ligger ud over de funktioner, sikringsanlægget har. Ved lokalbetjening styres ét sikringsanlæg.
En fjernstyringscentral er et centralt placeret anlæg, som via kommunikationslinier til fjernstyringsunderstationer eller direkte i sikringsanlægget, som gør det muligt at overvåge og styre flere sikringsanlæg, ofte af varierende type, der er placeret på forskellige geografi-ske lokaliteter. Et fjernstyringsanlæg omfatter fjernstyringscentral med betjeningsplads(er), fjernstyringsunderstationer og transmissionslinier.
Fjernstyringsanlæg indenfor jernbaner vil primært blive anvendt til at give et overblik over den øjeblikkelige tilstand af togtrafikken og give mulighed for, at styre denne.
De sekundære funktioner i fjernstyringssystemet er f.eks. passagerinformationssystemer, radiosystemer og administrative systemer.