Jernbanen er et stort, sammenhængende system, hvor togene hele tiden bevæger sig mellem de samme stationer og strækninger. Når ét tog bliver forsinket, påvirker det også påvirke de tog, der skal videre på samme strækning – eller som skal bruge det samme spor lidt senere.
Det kan sammenlignes med perler på en snor: Hvis én perle stopper op, bliver der mindre plads til de andre. Forsinkelsen kan derfor brede sig fra ét sted til det næste og i nogle tilfælde påvirke togtrafikken langt fra det sted, hvor problemet opstod.
En lille hændelse ét sted på banen kan altså få en stor effekt på togtrafikken andre steder i landet.

Vejrlig
Jernbanedrift er en udendørssport, og vejret er en udfordring, som kan ramme punktligheden. Sneklumper fra togene rasler ned i sporskifterne, så de ikke kan skifte stilling. Løvfaldet gør, at togene har vanskeligere ved at komme op og ned i fart, ligesom storme og skybrud kan få træer til at vælte og vandet til at stå højt i sporet.
Heldigvis er over 2.200 sporskifter opvarmede, så kan klare kulden, og vi har sneplovene klar til det vildeste vintervejr. I løvfaldsperioden er der ekstra tæt samarbejdet mellem personalet i Banedanmarks trafikstyring og lokomotivførerne, så togene kan komme så punktligt frem som muligt. Og med en ny form for overvågning – et nyt GIS-værktøj, som informerer om vejret på 1200 forskellige punkter på jernbanen – har Banedanmark en digital overvågning af banen, der gør det lettere at navigere, når uvejret kommer.
Banedanmark får et nyt GIS-værktøj, der bliver en klar forbedring for jernbanen og en ny tilgang til overvågning af infrastrukturen. Værktøjet vil give os informationer om vejret på 1200 forskellige punkter på jernbanen, og det gør det lettere at forudse og håndtere voldsomt vejr.