Aktuelt

Brønderslev Station: Ny perron

Banedanmark har henover sommeren og efteråret 2024 bygget en ny og højere perron på Brønderslev Station, så det bliver nemmere for passagererne at stige ind og ud af togene. Der er etableret ramper til perronen, og tilgængeligheden er blevet øget med blandt andet ledelinjer til blinde- og svagtseende. Den nye perron er blevet etableret med midler fra Puljen til øget tilgængelighed på stationer, der er en del af Infrastrukturplan 2035.

Fakta om projektet

Vi har blandt andet arbejdet med at:

  • Bryde den gamle perron ned. Den gamle perron var kun 26 cm høj og var derfor for lav i forhold til togenes ind-og udstigningshøjde
  • Bygge en ny perron på 55 cm i højden
  • Bygge en ny 130 meter lang perron – den gamle perron var 289 m lang
  • Forkorte perrontaget
  • Etablere ramper mellem ankomstarealet og perronen
  • Etablere ledelinjer og taktil information på stationen til hjælp for blinde og svagtseende
  • Udføre afvandings- og stærkstrømsarbejder samt nødvendig justering af sporet

Arbejdet er blevet udført fra juni til oktober 2024.

Beslutningsgrundlag
Infrastrukturplan 2035 blev vedtaget i juni 2021 af et bredt flertal i folketinget. Med afsæt i Puljen til øget tilgængelighed blev Projektet for Perronhævning i Brønderslev besluttet af forligskredsen i oktober 2021.

Læs Beslutningsgrundlaget


Borgerkommunikation
Nabobrev 20.06.2024

Nyt om sporfornyelserne i Nordjylland