Pas på banen - og pas på hinanden
Alt for mange mennesker sætter livet på spil ved at krydse sporet.
Det er både ulovligt og livsfarligt at krydse sporet. For når toget kommer med fuld fart, kan det sjældent nå at standse. Men det kan du.
Over det seneste år har Banedanmark registreret en markant stigning i antallet af personer, der ulovligt krydser sporet. Stigningen er både sket på S-banen og på fjernbanen. I andet kvartal af 2022 var der i alt 518 tilfælde af personer, der opholdt sig ulovligt i sporet. Det er omkring 200 flere end i andet kvartal 2021 og over 300 mere end i andet kvartal 2019.
