Weekendtest mellem Køge og Roskilde i uge 9
BANEDANMARK LUKKER ALLE JERNBANEOVERKØRSLER MELLEM ROSKILDE OG KØGE I WEEKENDEN I UGE 9 FRA LØRDAG D. 3. MARTS KL. 16.00 TIL MANDAG D. 5. MARTS KL. 6.00
Spærringerne skyldes, at vi tester det nye signalsystem på strækningen. Systemet giver blandt andet mulighed for, at der kan køre flere tog og mindre ventetid ved overkørslerne.
Det er af sikkerhedsmæssige hensyn nødvendigt at lukke overkørslen, når vi tester. Det er ulovligt af krydse overkørslen, og overtrædelse medfører politianmeldelse.
Overkørsler lukket fra lørdag til mandag
Testen er planlagt således, at overkørslerne kun vil være lukket fra lørdag kl. 16.00 til mandag morgen kl. 06.00.
Spærringer frem til sommer
Vi forventer at spærre overkørslerne igen i weekenderne i uge 15, 19 og 21 samt flere weekender resten af året. Fremadrettet vil tests i weekenden blive planlagt således, at vi kører tests fra midnat fredag/lørdag til lørdag klokken 9.30 og fra lørdag klokken 16.30 til mandag morgen. På den måde vil der være mulighed for at komme over jernbanen hver lørdag fra klokken 9.30-16.30. Vi opdaterer løbende vores hjemmeside med seneste nyt.
Vi beklager de gener, arbejdet får for dig. Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på signalprogrammet@bane.dk
Togbusser i stedet for tog
Tests er lagt i weekenden af hensyn til togtrafikken. DSB indsætter togbusser i forbindelse med spærringerne. Se mere på rejseplanen.dk.