Weekendtest i uge 45 mellem Roskilde og Køge

BANEDANMARK LUKKER ALLE JERNBANEOVERKØRSLER MELLEM ROSKILDE OG KØGE I WEEKENDEN FRA søndag D. 10. NOVEMBER KL. 01.00 TIL MANDAG 11. NOVEMBER KL. 05.00. Banedanmark er i fuld gang med at teste det nye signalsystem på den første strækning i Østdanmark mellem Roskilde og Køge. I uge 45 er testen planlagt således, at alle overkørsler vil være lukket fra søndag kl. 01.00 til mandag morgen kl. 05.00. Overkørslerne vil være lukkede i hele perioden.

Vi lukker følgende jernbaneoverkørsler:

• Kamstrupvej, 4000 Roskilde
• Salløvvej, 4621 Gadstrup
• Hovedgaden, 4622 Havdrup
• Nauerbjergvej, 4622 Havdrup
• Østergade, 4623 Lille Skensved

Afsluttende fase

Vi er gået ind i den afsluttende fase af implementeringen af det nye signalsystem på den første strækning i Østdanmark mellem Roskilde og Køge. Det nye signalsystem forventes sat i drift d. 15. december 2019. Inden systemet kan blive taget endeligt i brug på strækningen skal vi lave de sidste installationsarbejder og tests. Det betyder flere weekender og hverdage med spærrede overkørsler, togbusser om omlagte busruter. Se mere her.

 

Hvornår tester vi

Frem mod ibrugtagningen tester vi på livet løs for at sikre os at systemet er klar til at betjene Lille Syd-banens passagerer fra søndag morgen d. 15. december.
Vi tester i uge 45, 46, 47, 48, 49 og 50. Se hvornår vi tester og lukker overkørslerne og banen her.

Vi beklager de gener, arbejdet har for dig. Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på signalsystemer@bane.dk

 

Togbusser i stedet for tog

Tests er lagt i weekenden af hensyn til togtrafikken. DSB indsætter togbusser i forbindelse med spærringerne. Tjek din rejse på rejseplanen.dk

Kryds ikke banen

Vi oplever desværre flere, der krydser banen, mens vi tester. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at det ikke alene er ulovligt af krydse banen, men også livsfarligt, da der kører testtog med høj hastighed på banen. Overtrædelse medfører politianmeldelse.

SMS-varslinger fra Banedanmark

Banedanmark benytter sig af et SMS-varslingssystem. Varslingssystemet bygger på offentligt tilgængelige telefonnumre. Der sendes SMS’er ud til de naboer, hvis telefonnummer er registreret på en adresse baseret på et geografisk indtegnet område. Hvis du ønsker at til- eller afmelde dig SMS-varslinger fra Banedanmark skal du gøre det via dette link: https://banedanmark.servicevarsling.dk/