Justering af spor
Banedanmark justerer sporene på den nye bane til Aalborg Lufthavn.
For et år siden afsluttede Banedanmark etableringen af de nye spor på den nye bane til Aalborg Lufthavn. Derfor er det nu tid til den planlagte 1-års justering at sporet, så vi sikrer optimal drift og funktion på den nye jernbane.
Vi arbejder i perioden fra fredag den 1. oktober til 6. oktober 2021. Arbejdet udføres med en skinnekørende maskine, og vi supplerer med nye skærver, hvor det er nødvendigt.
Vi arbejder om natten
For ikke at genere togtrafikken på den travle strækning udfører vi arbejdet om natten. Arbejdet bevæger sig relativt hurtigt frem på strækningen, men som nabo til banen vil du kunne høre, når maskinen passerer, ligesom det ikke kan undgås at støje, når vi hælder skærver i sporet.Vi beklager eventuelle støjgener vores arbejdet kan medføre i kortere perioder.