Om projektet

 

Vi går i gang med at renovere perron 1 på Kværndrup Station primo september 2019 for at opretholde en stabil drift på strækningen og øge sikkerheden for togpassagererne. Vi river den eksisterende perron ned og etablerer en 90 m perron, som vi forventer at åbne for passagerer i december 2019.

 

Perronen bliver bygget efter de nyeste regler på området.  Den bliver desuden mere sikker med bl.a. rækværk og ledelinjer, som gør det lettere for synshandicappede at orientere sig.

 

Sådan arbejder vi

  • Vi etablerer en arbejds- og depotplads langs stationen til opbevaring af bl.a. jord og skærver, samt til opstilling af containere.
  • Vores normale arbejdstid vil være mandag – fredag kl. 07 – 16.
  • Der kan forekomme weekend- og natarbejder i perioden. Behovet for nat- og weekendarbejde skyldes dels hensynet til trafikafviklingen, og dels at nogle arbejder skal udføres i en samlet arbejdsgang, når den først er påbegyndt, herunder bl.a. sporjustering og montage af perronelementer.