Banedanmarks samarbejder
Projektet 'Internet i tog' gennemføres i et samarbejde mellem DSB, Arriva, TT-Netværket (Telenor og Telia), TDC, Hi3G og Banedanmark.
Banedanmark er den myndighed, der har fået en bevilling fra staten til at etablere et stabilt netværk til mobil- og internet. Banedanmark bruger den eksisterende masteinfrastruktur ved blandt andet at udskifte nogle af de nuværende master til højere og stærkere master, så teleoperatørerne kan opsætte deres udstyr i dem. De steder, hvor Banedanmark ikke har en eksisterende mast, opsættes nye master. Udover masterne står Banedanmark for følgende:
-
adgangsveje til nye master.
-
fiberkabler for bredbåndstransmission.
-
teknikhytte der giver teleselskaberne adgang til deres jordbaserede udstyr. Det jordbaserede udstyr opfanger data fra de trådløse signaler fra antennerne i masten. Togets tagantenne opfanger signalet fra antennerne i masten, og det jordbaserede udstyr sender data via fibertransmissionskablet til antennen i masten.
-
drift og vedligehold af master, fibertransmission, adgangsveje samt teknikhytter.
Banedanmark indgår bilaterale lejeaftaler med 1-3 teleoperatører pr. radiomast for 10 år. Teleselskaberne står for:
- at installere deres udstyr i masterne blandt andet antenner, og de opsætter deres jordbaserede udstyr i teknikhytterne.
- i samarbejde med DSB at installere signalforstærkere i togene, der gør at signalet udefra bedre kan trænge igennem toget.
- at indgå aftaler med DSB om det nye WiFi-System, der giver brugerne en bedre oplevelse, da systemet anvender flere netværk, sammenlignet med ét i dag. Det nye system trækker det stærkeste signal fra hver teleoperatør.