Horsensvej

20780 Horsensvej - eksisterende bro

Hvorfor?
Banedanmark er gået i gang med de forberedende arbejder til elektrificeringen af jernbanen mellem Fredericia og Aarhus. Det betyder blandt andet, at 34 broer på den 108 km lange strækning skal bygges om, så der bliver plads til det kommende kørestrømsanlæg. Når banen om få år er klar til el-tog, giver det mulighed for kortere rejsetid og mere stabil drift, ligesom togrejsen bliver endnu mere miljørigtig.

Hvad skal vi lave?
Broen på Horsensvej skal hæves i forbindelse med den kommende elektrificering af strækningen Fredericia-Aarhus.

Broen er opført i 1924 men brodækket blev udskiftet i 2009. Broen fremstår i dag i god
stand. Broen hæves ved at brodækket hæves på donkrafte understøttet på eksisterende
vederlagsvægge. Toppen af vederlagsvægge ophugges og tilpasses til den nye placering
af brodækket. Nye lejer monteres i toppen af vederlagsvægge.
Brodækket bliver hævet ca. 70 centimeter.

Hvad betyder det for dig?
Det bliver nødvendigt med omkørsel af biltrafikken i perioder. De konkrete perioder vil fremgå af omvejsskilte og skilteplaner.


Arbejdet kommer til at foregå i perioden fra september 2021 til april 2022.
Trafikomlægning Horsensvej


 

Billedgalleri

Nyheder fra Fredericia Aarhus